Annonce
Udland

Efterforskere: Der er fundet ti lig og sorte bokse efter Wagner-styrt

Der er fredag lagt blomster frem, mens en kvinde placerer et billede af Jevgenij Prigozjin ved Wagner-gruppens hovedkvarter i Sankt Petersborg. Foto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix
I indledende efterforskning er der fundet ti lig, efter at Wagner-leder menes at være omkommet i flystyrt.

Der er blevet fundet ti lig samt sorte bokse efter det formodede Wagner-flystyrt onsdag.

Det oplyser en russisk undersøgelseskomité på det sociale medie Telegram fredag.

Fundene er blevet gjort i det område, hvor et fly onsdag styrtede ned. Wagner-leder Jevgenij Prigozjin formodes at have mistet livet i flystyrtet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I forbindelse med det indledende efterforskningsarbejde blev ligene af ti ofre fundet på det sted, hvor flystyrtet fandt sted, oplyser undersøgelseskomitéen på Telegram.

- Der udføres molekylære genetiske analyser for at fastslå deres identiteter, står der videre.

Onsdag styrtede et privatfly med Prigozjin på passagerlisten ned i Tver-regionen i det vestlige Rusland.

Rosaviatsija, som er en statslig myndighed for luftfart, har tidligere meddelt, at både Prigozjin og Dmitrij Utkin - der ofte beskrives som Wagner-gruppens grundlægger - var blandt de ti mennesker om bord på flyet.

Men der har endnu ikke været noget endegyldigt bevis for, at Prigozjin er død. Sådan lød det fra det britiske forsvarsministerium tidligere fredag - inden meldingen om de ti lig.

Dog udtalte ministeriet også, at det er "meget sandsynligt", at han er død.

Prigozjin førte an i den private militærgruppes kortvarige oprør mod den russiske militærledelse i juni. Her marcherede gruppen mod den russiske hovedstad, Moskva.

Marchen endte med, at der blev indgået en aftale mellem den russiske præsident, Vladimir Putin, og Wagner-gruppen, som afsluttede oprøret og flyttede soldater til Belarus.

Siden onsdagens flystyrt har en række eksperter, vestlige lande, kritikere af den russiske regering og andre spekuleret i, at Wagner-lederen kan være blevet dræbt.

Præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, har afvist påstandene om, at Jevgenij Prigozjin blev dræbt på den russiske regerings befaling, som en løgn.

- Der er en masse spekulation om flystyrtet og passagerernes tragiske død. Alt dette er en fuldstændig løgn, sagde Peskov med henvisning til vestlige spekulationer.

/ritzau/AFP

  • Russia Jet Crash Wagner Chief
    Der er fredag lagt blomster frem, mens en kvinde placerer et billede af Jevgenij Prigozjin ved Wagner-gruppens hovedkvarter i Sankt Petersborg. Foto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt