Det vil være noget nær en umulig opgave at forsøge at ødelægge Syriens lagre af kemiske våben.
For det første har Syriens militær spredt beholdningerne af kemiske våben ud på langt flere end de cirka 15 lagre, som de vestlige lande havde kendskab til, inden borgerkrigen begyndte for over to år siden.
Og desuden er der risiko for, at luftangreb på lagrene kan resultere i, at giftgasser bliver sluppet fri og dræber civile.
Derfor vil et eventuelt angreb sandsynligvis være rettet mod mere konventionelle militære mål som luftbaser, artilleri, og kommandocentraler. Det skriver det amerikanske magasin Time.
I dag har hverken USA eller dets allierede styr på, hvor den syriske præsident, Bashar al-Assad, opbevarer sine hundredvis af ton sarin, sennepsgas og andre kemiske våben.
Derfor vil der med stor sandsynlighed være lagre tilbage selv efter et militært angreb.
Og selv med kendskab til hvor lagrene er placeret, er det ikke sikkert, at de kemiske våben bliver ødelagt under et bombeangreb.
De amerikanske kampfly er udstyret med krydsermissiler (Tomahawk), som muligvis ikke er kraftige nok til at destruere de kemiske våben fuldstændigt, siger Amy Smithson, ekspert i kemiske våben hos The James Martin Center i Washington, til Time.
Dermed er der risiko for, at giftige gasser spreder sig efter et angreb.
- Måske kan du ødelægge halvdelen med Tomahawks, men jeg er bekymret for røgskyer - alle i nærheden vil få alvorlige problemer, hvis de giftige stoffer driver i deres retning, siger Amy Smithson.
Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, gjorde det mandag klart, at Assad-styret kommer til at stå til ansvar for dets påståede brug af kemiske våben i sidste uge.
/ritzau/