Ekspert: Danmark ender som vinder i kamp om EU-penge

Selv om Danmark står til en ekstra stor milliardregning i udspillet til et nyt EU-budget, vil danskerne gå fra forhandlingsbordet som vindere.

Formodentlig ikke med regeringens krav om et budget med en øvre grænse på 1 procent af medlemslandenes bruttonationalindkomst - mod kommissionens udspil på 1,11 procent.

Men i stedet ved at få danske værdier sat på den EU-politiske dagsorden.

Sådan lyder vurderingen fra direktøren i Tænketanken Europa, Bjarke Møller.

- Samlet set vinder Danmark på EU-medlemskabet - selv med et udvidet EU-budget, siger Bjarke Møller.

Det er især EU's forslag om flere penge til grænsekontrol, forskning og uddannelse, som er klare og vigtige danske prioriteringer.

Derudover bør man ifølge Bjarke Møller ikke frygte, at statskassen vil blive støvsuget for milliarder - størstedelen af EU-kontingentet vil nemlig blive tilbageført i form at støtte.

- Når man kigger på nettobidraget for Danmark, så koster EU-medlemskabet kun i omegnen af 1000 kroner per dansker, siger direktøren.

- Bundlinjen er, at Danmark i dag får tilbagesendt trefjerdedel af, hvad vi betaler, i grove tal, siger han.

At Danmark fortsat kræver et markant mindre EU-budget vil blive svært at fastholde - på trods af opbakning fra blandet andet Sverige, Holland og Østrig.

- Vi har en meget svag alliance i det her budget, til at vi kan fastholde kravet om maks. én procent af bruttonationalindkomsten. Alt taler for, at vi bliver nødt til at give os, siger han.

Det vil lande som Tyskland, Frankrig og en række syd- og østeuropæiske lande blandt andet sørge for. De ønsker et højere budget og ventes at fastholde et markant pres.

Borgernes stigende bekymringer skal adresseres, og det koster - også efter Brexit, lyder blandt andet begrundelsen for et højt EU-budget.

Selv om Danmark ikke kan se frem til en mindre EU-regning, vil udfaldet i sidste ende alligevel "være spiseligt for Danmark", mener Bjarke Møller.

Onsdagens EU-udspil er startskuddet på de sværeste budgetforhandlinger hidtil. Det er første langtidsbudget efter Brexit.

Kommissionen lægger i udspillet op til et langtidsbudget på 1279 milliarder euro målt i løbende priser over den syvårige budgetperiode fra 2021-2027.

Det svarer til omkring 9550 milliarder kroner.

I den næste budgetperiode skal der ifølge EU-udspillet bruges flere penge på at dæmme op for strømmen af migranter og på sikkerhed og forsvar.

Det sker blandt andet ved, at kontrollen ved EU's ydre grænser skal stige fra 1200 medarbejdere til 10.000.

Derudover øremærker udspillet 100 milliarder euro af budgettet til forskning og innovation, samt yderligere penge til digital økonomi og unge. Det svarer til knap 750 milliarder kroner.