Annonce
Udland

Ekspert: Hollandsk dronninge-exit er intet chok

At den 74-årige dronning Beatrix forlader den hollandske trone skal med al sandsynlighed forklares med landets traditioner og ikke det faktum, at dronningen til tider har været upopulær i befolkningen.

Det mener historiker Lars Hovbakke Sørensen, der i flere bøger har beskæftiget sig med de europæiske kongehuse.

- Jeg vil ikke sige, at hendes beslutning er chokerende. Det hollandske kongehus adskiller sig fra alle de andre europæiske kongehuse ved, at man har den her tradition med, at man abdicerer i stedet for at blive siddende, til man dør, siger han.

Historikeren forklarer, hvordan både dronningens mor og bedstemor forlod tronen før deres død.

- Hendes mor abdicerede også, da hun blev 71 på sin fødselsdag i 1980, ligesom dronning Beatrix også gør det i forbindelse med sin fødselsdag på torsdag, hvor hun bliver 75.

- Og Beatrix' bedstemor, dronning Wilhelmina, som også var regerende dronning, abdicerede også. Det gjorde hun i 1948, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Dronning Beatrix har i sine år som regent ikke udelukkende været populær.

Blandt andet har hendes ægteskab med den tyske diplomat Claus von Amsberg - tidligere medlem af det omstridte Hitlerjugend - været kritiseret.

- Hun har haft nogle problemer engang imellem - blandt andet i forbindelse med sin mand. Men også fordi monarken i Holland udtaler sig mere politisk, end man har tradition for i Norden.

- Hun har især udtalt sig meget kontroversielt og positivt om den hollandske rolle i den europæiske integrationsproces. Om forholdet til EU og EU-spørgsmål.

- Det gør, at der kommer lidt mere kritik, og at kongehuset generelt ikke er lige så populært, som det er i Danmark, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Traditionen med at de royale hollændere går af før tid udspringer da også af, at dronning Wilhelmina efter offentlig kritik forlod posten inden sin død. Hendes datter valgte så at videreføre traditionen.

At en lignende tradition med tronskifte inden regentens død er en mulig model for det danske kongehus, er Lars Hovbakke Sørensen afvisende overfor.

- Det er helt utænkeligt. Det her med hvordan tronskiftet sker fra den ene generation til den anden, er noget, der er så grundfæstet, at man stort set aldrig laver det om, siger historikeren.

- I Danmark har vi en helt anden tradition end i Holland. Her skal vi næsten 500 år tilbage i tiden, for at finde den sidste konge, der holdt op med at være konge, inden han døde. Det var da Christian II flygtede ud af landet i 1523, siger han.

Den 45-årige kronprins Willem-Alexander bliver ny konge af Holland den 30. marts.

/ritzau/

Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde