Libyen er stadig et åbent sår efter mange års kampe. Alligevel kan man håbe på en slags kontrol med flygtninge
EU frygter, at den allerede etablerede flygtningerute fra Libyen over Middelhavet til Sydeuropa, er ved at blive en ny hovedvej for dem, der ønsker et nyt liv i Europa.
EU-landene kan ikke på samme måde lukke grænserne, som det er sket med den østlige balkanrute, og man vil heller ikke kunne lave en tilbagesendelsesaftale med Libyen, som det er sket med Tyrkiet.
- Tyrkiet og Libyen er usammenlignelige størrelser. Tyrkiet er et velfungerende moderne samfund, som på alle mulige måder er i stand til at tackle den opgave. Det vil Libyen ikke være, siger Peter Seeberg, lektor på center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.
Alligevel mener han, at mindre kan gøre det, når det kommer til at få flygtningestrømmen fra Libyen under kontrol.
- Hvis man skal prøve at se et lys i det libyske mørke, så er det, at der trods alt er en proces i gang. Man kan knytte en forhåbning til elendigheden.
Håbet er en ny FN-støttet enhedsregering, der mandag rykker ind i tre ministerier i hovedstaden, Tripoli.
Den nye enhedsregering skal forsøge at skabe ro i landet, der siden 2014 har haft to parlamenter og to regeringer, der begge har været støttet af løse alliancer og væbnede militser.
- I tilfælde af, at der falder lidt ro over tingene i Libyen, kan man i bedste fald forestille sig, at man kan etablere en grænseovervågning og få et samarbejde op at stå med en ny politisk ledelse i Libyen, siger Peter Seeberg.
Før de to rivaliserende regeringer skabte krigslignende tilstande, var der forsøg på at etablere en grænseovervågning ved Libyens grænser mod Egypten i øst, Tunesien i vest og de afrikanske stater sydpå, som mange flygtninge og migranter kommer fra.
Overvågningen skete med hjælp fra Den Europæiske Grænsemission (EUBAM). Men da urolighederne blussede op, blev det for livsfarligt at opholde sig ved landets grænser.
En grænsekontrol, som den der var i samarbejde med EUBAM, kan Peter Seeberg godt forestille sig, at man vil kunne få etableret igen, og den vil i et vidt omgang kunne holde en smule styr på, hvem der passerer gennem landet.
- Hvis man er så optimistisk, at man faktisk tør håbe på, at der bliver etableret en regering, der kan skabe ro, siger han.