Meget tyder på, at drabet på den racistiske leder Eugene Terreblanche er en lokal konflikt og ikke begyndelsen på ny raceuro i Sydafrika, mener eksperter.
Den sydafrikanske præsident, Jacob Zuma, er gået ind i sagen om drabet på den racistiske leder Eugene Terreblanche, der samtidig har ført mindre spændinger mellem sorte og hvide.
Dog ser to ledende danske Sydafrika-eksperter ikke mordet på lederen af AWB-bevægelsen som tegn på en opblussen af raceuroen i landet.
- Jeg ser mordet som en konflikt om et arbejdsforhold og slet ikke som udtryk for en større racekonflikt, siger lederen af Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, Stig Jensen.
Tirsdag blev to af Terreblanches ansatte på en farm i byen Ventersdorp stillet for retten, hvilket gav anledning til mindre spændinger mellem sorte og hvide i byen. De to arbejdere har allerede erkendt at stå bag drabet og fortalt, at det bunder i en strid om manglende lønudbetaling.
Lektor ved Internationale Udviklingsstudier på RUC Preben Kaarsholm giver sin udlægning af sagen.
- Der er intet, der tyder på, at mordet på Terreblanche havde nogen politisk motivation. Det var en kriminel handling af nogle unge stakler, siger han.
Begge eksperter fremhæver, at drabet på Terreblanche skriver sig ind blandt en lang række lignende sager i Sydafrika.
- Den type konflikter mellem hvide farmere og deres ansatte er der altså mange af hvert år. Derfor bor de fleste hvide farmere bag pigtrådshegn med hunde, og ofte har de et våben inden for rækkevidde, siger Stig Jensen, der forklarer, at drabet blot udmærker sig ved, at Terreblanche er en fremtrædende personlighed med yderst rabiate synspunkter.
Men den racistiske bevægelse, han ledede, er ifølge eksperterne for marginaliseret til, at den kan opildne til omfattende raceuroligheder.
- Det er virkelig nogle særlinge og rabiate ekstremister og en meget lille gruppe, der ikke er repræsentativ for noget, der har politisk betydning i Sydafrika, siger Preben Kaarsholm fra RUC.
/ritzau/