Formodet selvmordsattentat rammer et militærhospital i Kabul og koster flere mennesker livet.
Mindst tre personer er blevet dræbt ved en eksplosion på et militærhospital i Afghanistans hovedstad, Kabul, oplyser landets forsvarsministerium.
- Der var en eksplosion i et telt på grunden ved det afghanske militærhospital, oplyser forsvarsministeriets pressekontor.
- Tre mennesker led martyrdøden og en række andre blev såret, oplyser pressekontoret videre.
Den afghanske tv-station Tolo oplyser, at eksplosionen skyldtes et selvmordsattentat, og at endnu en selvmordsbomber befandt sig på hospitalsområdet.
Afghanske sikkerhedsstyrker har afspærret vejene til og fra militærhospitalet.
Taliban, der tidligere har stået bag selvmordsattentater i Kabul, meddelte i slutningen af april, at bevægelsen havde indledt dens forårsoffensiv.
/ritzau/AFP