Annonce
Udland

Ekstrem hedebølge i USA koster mindst seks mennesker livet

Børn forsøgte lørdag at køle ned i springvandet i Herbert Von King Park i Brooklyn i New York. Foto: Yana Paskova/Ritzau Scanpix

En 32-årig tidligere professionel fodboldspiller døde af et hedeslag i Arkansas, da han arbejdede udenfor.

Store dele af USA oplever i øjeblikket en weekend med temperaturer så høje, at det ifølge myndighederne kan være farligt.

Søndag morgen dansk tid har varmen kostet mindst seks personer livet. Det skriver det amerikanske nyhedsmedie CBS News.

I storbyer som New York, Philadelphia og Washington nærmer temperaturerne sig 40 grader.

Næsten 150 millioner mennesker er berørt af hedebølgen, der strækker sig fra Midtvesten til Atlanterhavskysten.

Ifølge USA's Nationale Vejrtjeneste (NWS) kan temperaturerne nå op over 46 grader især i den østlige del.

Vejrtjenesten advarer om, at "så høje temperaturer og en høj luftfugtighed kan være farligt, da det kan forårsage hedeslag, hvis der ikke tages forholdsregler".

Varmen ventes at fortsætte til sent søndag, da et højtryk fra Atlanterhavskysten er på vej ind med subtropisk luft.

Myndighederne opfordrer folk til at holde sig hydreret og være særligt opmærksomme på syge og ældre. Samtidig opfordres folk til at holde sig inden døre så meget som muligt og ikke efterlade børn og dyr i biler.

Hedebølgen har indtil videre kostet mindst seks mennesker livet, herunder to i den østlige del af Maryland tidligere på ugen.

I Arkansas døde tidligere NFL-spiller Mitch Petrus torsdag. Den 32-årige tidligere professionelle fodboldspiller arbejdede ude foran sin families butik, da han døde af et hedeslag.

Det oplyser en retsmediciner i Pulaski County ifølge flere amerikanske medier.

I New York har borgmester Bill de Blasio erklæret nødsituation som følge af varmen, og myndighederne har aflyst flere arrangementer i weekenden.

Det gælder blandt andet festivalen OZY Fest i Central Park, hvor musikeren John Legend, fodboldstjernen Megan Rapinoe og "The Daily Show"-værten Trevor Noah skulle have optrådt.

Også et arrangement på Times Square til minde om månelandingen i 1969 er blevet aflyst. Det samme er New York City Triathlon, der skulle have fundet sted søndag.

Ifølge arrangørerne vil alle 4000 tilmeldte deltagere få deres penge refunderet.

Samtidig er en udendørs jazzkoncert på National Gallery of Art i Washington blevet aflyst.

Også i nabolandet Canada raserer varmen. Her har myndighederne udstedt varmeadvarsler for den østlige del af landet.

Link til artikel på cbsnews.com
  • Dangerous Heat Wave Grips Two-Thirds Of The Nation
    Børn forsøgte lørdag at køle ned i springvandet i Herbert Von King Park i Brooklyn i New York. Foto: Yana Paskova/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - Esbjerg tilbage på lokale hænder

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes