Annonce
Udland

Engelske sygeplejersker indstiller strejker for at drøfte løn

Storbritannien gennemlever den største bølge af strejkeaktioner i landet i årtier. Hundredtusinder af lønarbejdere fra en lang række forskellige områder og sektorer deltager i arbejdsnedlæggelser og demonstrationer. Nu vil sygeplejersker indlede intense forhandlinger. (Arkivfoto). Foto: Gabriel Luengas/Ritzau Scanpix
Sygeplejersker i England sætter planlagte strejker på pause for at indlede lønforhandlinger med regeringen.

Sygeplejersker i England vil holde en pause i en planlagt strejkeaktion for at indlede "intensive forhandlinger" om løn og arbejdsforhold med den britiske regering.

Det oplyser både fagbevægelsen og arbejdsgivere tirsdag i det første tegn på en tilnærmelse i en langvarig konflikt.

Storbritannien gennemlever for tiden den største bølge af strejkeaktioner i landet i årtier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hundredtusindvis af lønarbejdere fra en lang række forskellige områder og sektorer deltager i arbejdsnedlæggelser og demonstrationer.

Det har lagt et massivt pres på den konservative regering under premierminister Rishi Sunak, da det ikke mindst handler om den offentlige sektor.

Sygeplejerskernes fagforening, Royal College of Nursing (RCN), og regeringen udtaler, at den første forhandlingsrunde er aftalt onsdag. Her skal sundhedsminister Steve Barclay mødes med en delegation fra RCN.

Aftalen om at forhandle betyder, at en 48 timers strejke, der skulle begynde 1. marts, er aflyst.

- Begge sider er indstillet på at finde en retfærdig og rimelig løsning, der anerkender den afgørende rolle, som sygeplejersker og sygepleje spiller i National Health Service og det bredere økonomiske pres, Storbritannien står over for, oplyser parterne i en erklæring.

National Health Service er det britiske sundhedsvæsen, der ofte blot kaldes NHS.

RCN har presset på for lønstigninger, som tager højde for inflationen i Storbritannien gennem de sidste fire årtier.

Regeringen mener derimod, at lønstigninger i det omfang kun vil forværre inflationen.

Premierminister Sunak har opfordret til, at lønstigningerne skal være "rimelige" og "overkommelige".

En omfattende strejke i England i marts, hvor titusindvis af unge læger vil deltage, vil blive gennemført som planlagt.

Titusindvis af britiske sygeplejersker og ambulancereddere strejkede tidligere i februar i den største strejke i NHS's 75 år lange historie.

I en separat meddelelse oplyser den britiske regering, at den også har inviteret lærernes fagforeninger til at indlede "formelle forhandlinger om løn og arbejdsvilkår".

Det sker dog på betingelse af, at en række planlagte strejker bliver aflyst.

Fagforeningsformand for lærerne Kevin Courtney siger til sine medlemmer, at der trods udmeldingen fra regeringen ikke er noget, der tyder på, at de bør afblæse strejkerne.

Den beslutning kan dog blive ændret, når lærernes nationale direktion mødes på lørdag, siger han.

/ritzau/Reuters

  • Storbritannien gennemlever den største bølge af strejkeaktioner i landet i årtier. Hundredtusinder af lønarbejdere fra en lang række forskellige områder og sektorer deltager i arbejdsnedlæggelser og demonstrationer. Nu vil sygeplejersker indlede intense forhandlinger. (Arkivfoto). Foto: Gabriel Luengas/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t