Annonce
Udland

Enigt FN-sikkerhedsråd stemmer for våbenhvile i Syrien

FN's Sikkerhedsråd har enstemmigt vedtaget resolution, der kræver 30 dages våbenhvile "uden forsinkelse" i Syrien. Foto: Scanpix/Don Emmert

Efter en meget blodig uge i Ghouta i Syrien har FN's Sikkerhedsråd stemt for våbenhvileresolution.

Efter flere dages politisk tovtrækkeri har alle medlemmer af FN's Sikkerhedsråd lørdag aften stemt for en resolution, der kræver 30 dages våbenhvile i Syrien "uden forsinkelse".

Umiddelbart efter vedtagelsen blev der ifølge lokale observatører smidt flere bomber over Ghouta, der ligger umiddelbart øst for hovedstaden Damaskus.

En resolution er ikke en sikkerhed for, at der faktisk sker forbedringer for syrerne i det krigshærgede område.

Ruslands FN-ambassadør, Vasilij Nebenzia, sagde på FN-mødet, at det ikke er muligt at sikre en våbenhvile, før konkrete aftaler falder på plads mellem konfliktens stridende parter.

Målet med en våbenhvile er ifølge resolutionen at bringe nødhjælp og medicin ind til de mange nødstedte i Ghouta.

På under en uge har flere end 500 mennesker mistet livet i Ghouta, der hærges af nogle af de værste bombardementer under den syv år lange krig i Syrien.

Overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) har lørdag rapporteret, at syriske styrker siden fredag aften har affyret mindst 140 raketter mod det oprørskontrollerede Østghouta.

FN's Sikkerhedsråd skulle torsdag have stemt om et svensk-kuwaitisk resolutionsforslag om 30 dages våbenhvile i Syrien.

Men afstemningen blev udsat flere gange.

Det har været modstand fra Rusland, der lå til grund for udsættelserne.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, sagde fredag, at russerne kunne støtte en resolution om våbenhvile. Men det skulle være på betingelse af, at den indeholdt garanti for, at oprørere også ville overholde den.

På vej ind til mødet i FN's Sikkerhedsråd lørdag sagde den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley:

- Nu må vi se, om Rusland har samvittighed.

  • US-UN-SYRIA
    FN's Sikkerhedsråd har enstemmigt vedtaget resolution, der kræver 30 dages våbenhvile "uden forsinkelse" i Syrien. Foto: Scanpix/Don Emmert
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t