Annonce
Udland

Erdogan dæmper trussel om at smide ambassadører ud

Medlemmer af Ungdomsunionen i Tyrkiet (TGB) demonstrerer mandag i Ankara med opbakning til præsident Erdogans beslutning om at erklære ti landes ambassadører - heriblandt Danmarks ambassadør - uønskede i Tyrkiet. Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix

Vi følger konvention om ikke at blande os i værtslandets interne anliggender, tweeter ti ambassader i Tyrkiet.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, ser mandag ud til at dæmpe sin trussel om at smide ti vestlige ambassadører - heriblandt den danske - ud af Tyrkiet.

Ambassadørernes fælles udtalelse om en fængslet tyrkisk aktivist havde vakt Erdogans vrede i sidste uge.

Mandag aften efter et regeringsmøde i Ankara siger han, at ambassadørerne med en ny udtalelse mandag "viser, at de er trådt et skridt tilbage fra smædekampagnen mod vores land".

- De vil være mere forsigtige nu, tilføjer den tyrkiske præsident.

I den korte meddelelse, som de fleste af ambassaderne har postet på Twitter, står der, at de fortsat vil overholde en diplomatisk konvention om ikke at blande sig i værtslandets interne anliggender.

Det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu og den statslige tv-station TRT beskriver meddelelsen som "et skridt bagud" fra ambassadernes side.

Den korte meddelelse kom først fra USA's ambassade i Tyrkiet og dernæst fra Canadas, Hollands og New Zealands ambassader.

Sverige, Norge og Finland retweetede USA's meddelelse. Det samme gjorde Danny Annan, der er Danmarks ambassadør i Tyrkiet.

Der var ikke umiddelbart nogen udtalelse fra Frankrigs og Tysklands ambassade i Tyrkiet.

Tyrkiet meddelte i sidste uge, at landet ville erklære ambassadørerne fra de ti lande for uønskede - eller persona non grata.

Men den officielle ordre om at smide ambassadørerne ud af Tyrkiet er endnu ikke kommet fra det tyrkiske udenrigsministerium.

Den diplomatiske strid begyndte for en uge siden, hvor de ti landes ambassader gik ud på sociale medier og opfordrede til, at den tyrkiske aktivist Osman Kavala bliver løsladt.

Det fik Tyrkiet til at reagere vredt og sige, at ambassadørerne vil blive erklæret uønskede. Tyrkiet mener, at landene blander sig i en igangværende retssag.

Ud over Danmark har Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland, USA, Canada og New Zealand underskrevet erklæringen om at løslade den tyrkiske aktivist.

64-årige Osman Kavala blev fængslet for fire år siden for sin påståede rolle i forbindelse med regeringsfjendtlige protester i 2013.

Han afviser selv anklagerne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol opfordrede i december 2019 Tyrkiet til at løslade Osman Kavala. Domstolen mente, at der ikke var beviser for, at han havde begået det, han var beskyldt for.

Han blev sammen med otte andre frikendt i februar 2020 ved en tyrkisk domstol.

Men kort efter sin løsladelse blev han hentet af politiet igen, fordi anklageren havde udstedt en ny arrestordre.

Denne gang er han anklaget for at være indblandet i et kupforsøg i Tyrkiet i 2016.

Siden det kupforsøg har Erdogan slået hårdt ned på sine politiske modstandere.

  • TURKEY-POLITICS-PROTEST
    Medlemmer af Ungdomsunionen i Tyrkiet (TGB) demonstrerer mandag i Ankara med opbakning til præsident Erdogans beslutning om at erklære ti landes ambassadører - heriblandt Danmarks ambassadør - uønskede i Tyrkiet. Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes