Annonce
Udland

Erdogan forlanger drabsmistænkte udleveret fra Saudi-Arabien

Ifølge Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er det uacceptabelt, hvis sagen om drabet på Jamal Khashoggi bliver behandlet i det saudiarabiske retsvæsen. Erdogan kræver de mistænkte personer udleveret til Tyrkiet. Foto er fra lørdagens G20-møde i Buenos Aires. Foto: Alejandro Pagni/Ritzau Scanpix

Saudi-Arabien afviser at bistå Tyrkiet i efterforskning af drab på Jamal Khashoggi, siger præsident Erdogan.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, forlanger, at Saudi-Arabien udleverer de personer, der er mistænkt for drabet på journalisten Jamal Khashoggi i Istanbul.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Erdogan fremsatte sit krav på sidstedagen af G20-topmødet i Buenos Aires. Han beskylder desuden Saudi-Arabien for ikke at være samarbejdsvillig i efterforskningen af den opsigtsvækkende sag.

Kongedømmets kronprins, Mohammed bin Salman, der deltog i fredagens og lørdagens møde i den argentinske hovedstad, har konsekvent nægtet ethvert kendskab til drabet på den regimekritiske journalist.

Han blev den 2. oktober dræbt på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul. Her havde han indfundet sig for at få ordnet noget papirarbejde i forbindelse med sit forestående bryllup.

Saudi-Arabien har anholdt 18 personer og lovet at efterforske sagen til bunds. Men det stiller ikke Erdogan tilfreds.

Det er "helt afgørende", at sagen behandles af det tyrkiske retsvæsen. Kun på den måde kan det internationale samfund få svar på de spørgsmål, det måtte have, siger han.

Vigtigst af alt er at få afsløret navnet på den person, der "har beordret og gennemført denne voldelige forbrydelse", lyder det fra Erdogan.

- Hele verden og det islamiske samfund vil kun stille sig tilfreds, hvis gerningsmændene bliver afsløret.

Og det er her, pilen peger i Mohammed bin Salmans retning.

Kronprinsen anses for at være den reelle leder af den olierige ørkenstat og er kendt for at være involveret i stort set alle beslutninger, styret tager.

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA skulle således være kommet til den konklusion i sin egen undersøgelse af sagen, at det er fuldstændigt utænkeligt, at bin Salman skulle have været uvidende om drabsplanerne.

Det oplyste anonyme kilder for et par uger siden til The Washington Post.

Et af de store ubesvarede spørgsmål er, hvad der er sket med liget af Khashoggi.

Erdogan siger, at Saudi-Arabien afviser at bistå den tyrkiske anklagemyndighed i opklaringen af det.

Saudierne afviser også at hjælpe med at afsløre identiteterne på de medskyldige, som drabsmændene menes at have haft uden for konsulatet.

Tyrkiets præsident kritiserer desuden Mohammed bin Salman for på G20-mødet at have givet en helt "utrolig" forklaring på drabet.

Erdogan fortæller også, at kun en af statslederne på G20-mødet tog drabet på Khashoggi op, mens alle var forsamlet.

Det var Canadas premierminister, Justin Trudeau.

I private møder med kronprinsen kom Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den britiske premierminister, Theresa May, også ind på det betændte emne ifølge AFP.

  • ARGENTINA-G20-SUMMIT
    Ifølge Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er det uacceptabelt, hvis sagen om drabet på Jamal Khashoggi bliver behandlet i det saudiarabiske retsvæsen. Erdogan kræver de mistænkte personer udleveret til Tyrkiet. Foto er fra lørdagens G20-møde i Buenos Aires. Foto: Alejandro Pagni/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg