Annonce
Udland

Erdogan truer med at blokere baser i Tyrkiet for USA

Tyske Tornado-kampfly på den tyrkiske base Incirlik i 2016. Året efter blev de tyske fly trukket hjem, efter en politisk strid mellem Tyskland og Tyrkiet endte med, at de tyske Nato-fly var uønskede i landet. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Tyrkiets præsident reagerer på trussel om amerikanske sanktioner for at købe våben i Rusland.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har søndag aften truet med at lukke to strategisk vigtige militærbaser i Tyrkiet, der bruges af USA.

Det sker, efter at amerikanske politikere har truet med sanktioner mod den tyrkiske Nato-allierede for at have købt et avanceret russisk våbensystem.

Truslen om baserne fremfører Erdogan i et interview til tv-kanalen Haber.

- Om nødvendigt så kan vi lukke Incirlik, og vi kan lukke Kurecik, siger han.

De to baser ligger i det sydvestlige Tyrkiet nær grænsen til Syrien. Det amerikanske luftvåben har i stort omfang benyttet Incirlik til angreb på Islamisk Stat i Syrien. Basen Kurecik er hjemsted for en stor Nato-radar.

Det er ikke første gang, at Erdogan truer med at blokere de to baser for USA. Det er sket på tidspunkter, hvor der har været spændinger mellem de to lande.

Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, talte i sidste uge også om de to baser. Det skete som et svar på USA's trusler om sanktioner.

Lukning af baserne for USA kan "komme på bordet", advarede han.

Truslen om sanktioner skyldes, at Tyrkiet har besluttet at købe det avancerede russiske luftværnssystem S-400. Det er trods advarsler fra USA og andre allierede i Nato.

Fredag tilkaldte den tyrkiske regering den amerikanske ambassadør, efter USA's senat fulgte Repræsentanters Hus. De to kamre i Kongressen støttede med stort flertal, at massedrabene på armeniere i Tyrkiet i 1915 anerkendes som et folkemord.

Armenien mener, at 1,5 millioner armeniere i Tyrkiet blev dræbt af det tyrkiske regime. Blandt andet under dødsmarcher til Syrien.

Tyrkiet fastholder, at det var langt færre armeniere, der døde, og at også mange tyrkere mistede livet. At det overordnet skyldtes Første Verdenskrig.

  • FILES-TURKEY-GERMANY-DIPLOMACY-DEFENCE-SYRIA-CONFLICT
    Tyske Tornado-kampfly på den tyrkiske base Incirlik i 2016. Året efter blev de tyske fly trukket hjem, efter en politisk strid mellem Tyskland og Tyrkiet endte med, at de tyske Nato-fly var uønskede i landet. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Fik slag i hovedet på marken

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen