Estland vil som EU-formand forsøge at gøre Europa stærkere

Estland overtager lørdag det skiftende formandskab i Den Europæiske Union efter Malta.

Det lille land med 1,3 millioner indbyggere har således formandskabet i anden halvdel af 2017, hvorefter det er Bulgariens tur.

Siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har Estland udviklet nære forbindelser til resten af Europa. Det kulminerede med et EU- og Nato-medlemskab i 2004.

Ifølge premierminister Jüri Ratas har Europa vist sig at være alt det, Estland havde turde at håbe på.

- Men det bedste har vi stadig til gode, siger han forud for overtagelsen af EU-formandskabet.

Jüri Ratas fortæller videre, at målet for Estlands EU-formandskab er at gøre Europa stærkere og mere forenet.

Det siger han ifølge det Bruxelles-baserede medie Euronews.

EU-præsident Jean-Claude Juncker er overbevist om, at det estiske formandskab vil bygge videre på et positivt momentum og bidrage til en mere velstående og sikrere fremtid for alle europæere.

Han mener samtidig, at Estlands prioriteter viser, at landet har fokus på sikkerhed, bæredygtighed, beskyttelse og velstand.

Estland overtager formandskabet midt i en afgørende tid i Europa, hvor Storbritannien er ved at forhandle om sin vej ud af unionen.

Nok er der tale om en skilsmisse, men Estland er overbevist om, at venskabet mellem EU og briterne vil vare ved. Det understreger præsident Kersti Kaljulaid.

- Storbritannien er et demokratisk land - et frit land - som deler vores værdier. Landet vil forblive i Europa som vores partner og allieret selv efter brexit, siger hun til Euronews.

I løbet af sit formandskab vil Estland organisere flere end 2000 møder i Bruxelles og 230 møder i Estland.

Imens ventes flere end 20.000 besøgende at deltage i forskellige begivenheder relateret til formandskabet i Estland i løbet af det næste halve år.

I en markedsrapport fra Dansk Erhverv vurderes det, at it og digitalisering kommer til at indtage en fremtrædende rolle under det estiske formandskab.