EU's første luftangreb på piratbaser på landjorden i Somalia gør det sværere at være pirat, men det løser ikke problemet med de somaliske pirater, der har skabt sig en milliardforretning på at kapre skibe og tage gidsler og sætte dem fri mod løsesum.
Det siger piratforsker ved Københavns Universitet Lars Bangert Struwe.
- Angrebet presser piraterne, og det er mere åbenlyst for somalierne, at det internationale samfund er rigtigt trætte af pirateriet. Men det løser bare ikke problemet med piraterne, siger Lars Bangert Struwe.
Han peger på, at det endnu en gang viser, at der skal opbygges et lokalt sikkerhedsapparat i Somalia.
- Så længe det ikke er på plads, vil man blive ved med at have problemer med piraterne. De ændrer bare operationsmønster, siger Lars Bangert Struwe.
EU's indsats mod pirater, Operation Atlanta, har været sparsom med oplysninger om de skader på den somaliske landjord, som luftangrebet har forvoldt. Det hedder sig, at EU mandatet ikke tillader EU at sætte soldater ind på somalisk jord.
- Det er er blevet fremstillet sådan, men der er alligevel en mulighed. Den midlertidige regering i Somalia TFG har givet tilladelse til, at EU-soldaterne kan gå i land,
- Baggrunden er FN's resolution 1851. Efter den har den midlertidige regering accepteret, at EU-soldater kan gå land indtil to kilometer inde i Somalia fra kysten, siger Lars Bangert Struwe.
Somaliske pirater har fortsat 170 gidsler til fange, og det er på nuværende tidspunkt umuligt at vurdere, hvilke konsekvenser det kan få for dem.
- Enten kan det blive endnu sværere at få dem frikøbt, eller også vil piraterne synes, at det er så giftigt at have gidsler i øjeblikket, at de hellere må se at få dem afhændet for en løsesum. Det kan gå begge veje, siger Lars Bangert Struwe.
Han peger på, at USA's befrielsesaktion af de to nødhjælpsarbejdere Jessica Buchanan og danske Poul Hagen Thisted den 25. januar ikke har haft den store indflydelse på forholdene for gidslerne.
/ritzau/