Annonce
Udland

EU-domstol: Homo-ægteskaber er ikke en ret

Homoseksuelle ægteskaber er ikke en menneskeret. Det fastslår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en ny dom.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår i en ny dom, at ægteskab for homoseksuelle ikke er en universel værdi i Europa og derfor heller ikke en menneskeret. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Sagen var indbragt af to østrigske mænd, som havde fået afslag på at gifte sig med henvisning til, at ægteskabet kun er for mand og kvinde.

Det er i strid med Den Europæiske Menneskeretskonventions paragraf 12, der siger, at alle mænd og kvinder har ret til at gifte sig, mente mændenes advokater.

Her er dommen klokkeklar. Formuleringen "mænd og kvinder" kan ikke fortolkes sådan, at mænd og kvinder, uanset partnerens køn, har ret til ægteskab.

Menneskeretskonventionen giver ikke landene en pligt til at åbne ægteskabet for homoseksuelle par, fastslår domstolen. Og de europæiske lande, herunder Danmark, har heller ikke pligt til at indføre en form for registreret partnerskab, fortsætter dommen.

- På trods af en hastigt voksende konsensus henimod juridisk anerkendelse af homoseksuelle par er der stadig et flertal af lande, der ikke har juridisk anerkendelse, hedder det i dommen.

- Derfor bør de enkelte lande have en bred margin til at skønne, hvornår de vil indføre denne anerkendelse.

Afgørelsen vil i Danmark især blive set i lyset af debatten om en mulig ændring af ægteskabsloven, der kan gøre det muligt for homoseksuelle at blive kirkeligt viet.

Men Stéphanie Lagoutte, som er specialist i menneskerettighedsdomstolens afgørelser ved Institut for Menneskerettigheder i København, mener ikke umiddelbart, at afgørelsen vil få betydning for Danmark.

- Domstolen udtaler sig udelukkende om det civile ægteskab, ikke om trossamfunds eventuelle pligt til at vie homoseksuelle par. Dommen handler desuden om, hvorvidt et land har pligt til at indføre registreret partnerskab, og det er jo ikke et spørgsmål i Danmark, siger Stéphanie Lagoutte til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG