Annonce
Udland

EU håber stiltiende på at Egypten forhindrer masseflugt fra Gaza

Der skal markant mere humanitær støtte ind til Gaza, så der blandt andet kan sikres vand og elektricitet til hospitalerne i Gaza, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell. EU presser dog ikke på for at få åbnet grænsen, så palæstinensere kan flygte ind i Egypten. Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Der skal markant mere humanitær støtte ind til Gaza. Men EU presser ikke på for at åbne grænse for flygtninge.

Gaza har brug for humanitær hjælp og brændstof, der kan holde installationer kørende, så der er adgang til vand og elektricitet på hospitalerne i Gaza.

Sådan lyder det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, forud for et møde for EU-landenes udenrigsministre i Luxembourg mandag.

- Det vigtigste lige nu er at få humanitær hjælp ind i Gaza. Lørdag kom der 20 lastbiler ind, men det er ikke nok. Når der ikke er krig, kommer der normalt 100 lastbiler ind, siger Josep Borrell.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På ministermødet er der til gengæld ikke pres for at gennemføre en anden mulig løsning på den humanitære situation: At bede Egypten om at åbne grænsen, så civile palæstinensere kan komme ind og få hjælp der, mens Israel forsøger at udrydde Hamas. Kun udenlandske statsborgere vil indtil videre få lov til at forlade Gaza.

Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, fastslår, at hun støtter Israels ønske om at bekæmpe Hamas, så længe det sker med respekt for de civile i Gaza.

- Der kommer kun fred for Israel og palæstinenserne, når terroristerne er blevet bekæmpet. Tyskland og EU står solidarisk med Israel, men vil gøre alt for at lindre det civile liv i Gaza, siger Annalena Baerbock.

Hun kalder det krisens "kvadratur", at civile har brug for hjælp i Gaza, mens "terrorister" i Gaza samtidig "nonstop" gennemfører "massive" raketangreb på Israel.

Egypten har på sin side gjort det klart, at man ikke vil overtage udfordringen med at huse palæstinensere.

Blandt EU-landene frygter man også, at det kan destabilisere Egypten, hvis grænsen åbnes, så både fredelige civile palæstinensere og ekstremister med tilknytning til eksempelvis Hamas og Islamisk Jihad vil kunne strømme ind i Sinai.

Modtagecentrene i flere EU-lande er desuden så pressede, at man ikke ønsker en ny strøm af flygtninge fra Egypten til Europa. Samtidig håber EU at kunne indgå en aftale med Egypten i stil med den, man har indgået med Tunesien.

Her er målet at tilbyde blandt andet økonomisk hjælp, mod at landene i Afrika hjælper med at begrænse migrationen. Set i det lys vil et EU-pres for at få åbnet grænsen ikke blive vel modtaget i Egypten, er vurderingen.

Også Jordan har fastslået, at man ikke ønsker at åbne grænsen for en masseflugt af palæstinensere. Dermed skal udfordringen løses ved at få humanitær hjælp ind til Gaza.

Ifølge FN er det nuværende antal lastbiler, der kommer ind, ikke nok til at opfylde behovet. Søndag kom 14 lastbiler over grænsen, men under normale omstændigheder skal der 100 lastbiler dagligt ind i Gazastriben for at hjælpe de 2,3 millioner palæstinensere.

Søndag var anden dag i træk, at der kommer nødhjælp ind i Gazastriben, der har været blokeret af Israel siden 7. oktober på grund af konflikten.

For at komme ind i Gaza skal de igennem en omfattende kontrol. Det skal sikre, at der ikke er våben eller andet på lastbilerne til Hamas-bevægelsen.

Desuden skal det sikres, at nødhjælpen går til civile palæstinensere. Det er et krav fra Israel, der ikke vil have, at Hamas nyder godt af nødhjælp.

Som del af forberedelserne til en forventet landoperation mod Hamas har Israel bedt omkring en million palæstinensere forlade det nordlige Gaza.

/ritzau/

  • EU håber stiltiende at Egypten forhindrer masseflugt fra Gaza
    Der skal markant mere humanitær støtte ind til Gaza, så der blandt andet kan sikres vand og elektricitet til hospitalerne i Gaza, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell. EU presser dog ikke på for at få åbnet grænsen, så palæstinensere kan flygte ind i Egypten. Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t