Annonce
Udland

EU kaster sig ud i opgøret om magt og penge efter brexit

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal fredag til topmøde i Bruxelles. Det er første runde i forhandlingerne om en ny fordeling af magt og penge efter den britiske exit fra EU. Foto: Scanpix/Julien Warnand/arkiv

EU27-lederne holder fredag topmøde i Bruxelles, hvor de skal tale om livet i EU efter den britiske exit.

Det handler om fordeling af magt og penge efter den britiske exit fra EU, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag er til topmøde i Bruxelles.

Her skal lederne af de 27 lande, der bliver i EU, blandt andet diskutere, hvad de stiller op med det hul i budgettet, som briterne efterlader.

De skal også aftale antallet af pladser i Europa-Parlamentet ved valget i 2019 og tale om, hvordan den næste formand for den magtfulde EU-kommission skal udpeges.

Fabian Zuleeg, der er direktør for tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, siger, at EU-lederne nu begynder at gå fremad, selv om de stadig ikke kender det landskab, de er på vej ud i.

- Der er markant usikkerhed omkring brexit og det fremtidige forhold. Hele processen kan stadig bryde sammen, siger Zuleeg.

- Jeg vil mene, at risikoen for en kaotisk brexit er på mellem 40 og 50 procent, siger han.

Men der er ingen vej uden om. Løkke og de andre ledere må i gang med at få styr på livet efter det britiske farvel.

Storbritannien forlader 73 pladser i Europa-Parlamentet. Her har parlamentet selv foreslået at give 27 ekstra pladser til 14 lande og gemme resten til fremtidige udvidelser.

Det ventes EU-toppen at sige ja til. Dermed får Danmark 14 pladser i stedet for 13 i det parlament, der skal vælges næste år.

Mere ballade er der om valget af den næste formand for EU-Kommissionen, når Jean-Claude Juncker træder tilbage i 2019.

Europa-Parlamentet insisterer på en procedure, der blev testet i 2014, hvor vinderne af parlamentsvalget også får posten som kommissionsformand.

Parlamentet har ligefrem truet med at nedlægge veto mod enhver kandidat, der ikke før EU-valget er udnævnt til spidskandidat af sit europæiske parti.

Men EU-lederne vil ikke have vredet armen om på ryggen på den måde.

En højtstående EU-embedsmand siger, at man godt kan øge sine chancer for at komme til at lede EU-Kommissionen ved at være spidskandidat.

- Men der kan ikke og vil ikke være nogen garanti for, at en af spidskandidaterne bliver den nye formand, siger EU-kilden om holdningen i EU-toppen.

Det andet helt store slagsmål på topmødet handler om EU's næste langtidsbudget, der løber fra 2021 til 2027.

Briternes exit efterlader et hul i EU-budgettet på omkring 75 milliarder kroner om året.

Danmark, Sverige, Holland, Østrig og til dels Finland mener, at budgettet skal skæres ned.

De betaler alle mere til EU, end de modtager i støtte. Og ingen af dem vil betale mere end den ene procent af bruttonationalindkomsten, de betaler i dag.

Men de lande, der modtager mere, end de betaler, vil have det, de plejer at få.

Samtidig står nye opgaver som migration og sikkerhed i kø for at blive løst.

Foreløbig ventes EU-toppen dog at nøjes med at forsøge at blive enig om en tidsplan for forhandlingerne.

  • PLUS Europas flygtninge deler rådvilde ledere
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal fredag til topmøde i Bruxelles. Det er første runde i forhandlingerne om en ny fordeling af magt og penge efter den britiske exit fra EU. Foto: Scanpix/Julien Warnand/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov