Annonce
Udland

EU kræver handling på flygtningekvoter nu eller retssag

De EU-lande, der ikke deltager i omfordelingen af flygtninge, skal i gang nu. Ellers bliver de slæbt for retten, lyder det fra EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos. Hans advarsel kommer, efter at EU-Domstolen onsdag har kendt EU's tvungne omfordeling lovlig. Foto: /ritzau/AP/Czarek Sokolowski/arkiv

Der er ingen tid at spilde. Det er nu, der skal udvises solidaritet, siger EU-kommissær efter vundet retssag.

EU-lande, der ikke deltager i omfordelingen af flygtninge, skal i gang nu. Ellers bliver de slæbt for retten.

Det er budskabet onsdag fra EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, efter at EU-Domstolen har afgjort, at den tvungne omfordeling er lovlig.

- Medlemslandene skal udvise solidaritet nu, siger Avramopoulos på et pressemøde i Bruxelles.

- For det er nu, at nogle medlemslande har brug for hjælp, siger han.

EU-Kommissionen har i sommer taget de første formelle skridt i retning af retssager mod de lande, der ikke vil tage imod EU's kvoteflygtninge.

Det gælder Polen, Tjekkiet og Ungarn.

Avramopoulos siger, at hvis ikke de ændrer deres tilgang "i de kommende uger", vil EU-Kommissionen overveje at tage det sidste skridt og starte sagerne ved EU-Domstolen.

- Nu er der ingen tid at spilde, siger Avramopoulos.

- Alle medlemslande skal nu fokusere på at levere på deres pligt til at omfordele, siger han.

EU's tvungne omfordeling af 120.000 flygtninge i løbet af to år blev vedtaget under voldsomme skænderier i september 2015.

Beslutningen blev truffet, da migrationskrisen var på sit højeste. Grækenland og Italien var ved at vælte under presset. Derfor skulle flygtningene omfordeles.

Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Rumænien var imod. Men de blev stemt ned i en flertalsafgørelse. Det har siden splittet EU-landene i bitter strid.

Ungarn og Slovakiet gik siden til EU-Domstolen for at få omfordelingen kendt ulovlig og annulleret.

Men onsdag har EU-Domstolen sagt god for omfordelingen.

Indtil nu er der kun blevet omfordelt knap 28.000 flygtninge under den tvungne toårige ordning.

Men EU-Kommissionen forventer, at alle, der opfylder betingelserne for at blive omfordelt, også ender med at blive det.

Behovet har således vist sig ikke at være nær så stort som oprindelig forventet.

Ordningen med den midlertidige omfordeling udløber 26. september 2017.

Alle flygtninge, der ankommer senest den dag og opfylder betingelserne, skal efter planen omfordeles.

Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for den omstridte ordning.

  • Poland EU Migrants
    De EU-lande, der ikke deltager i omfordelingen af flygtninge, skal i gang nu. Ellers bliver de slæbt for retten, lyder det fra EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos. Hans advarsel kommer, efter at EU-Domstolen onsdag har kendt EU's tvungne omfordeling lovlig. Foto: /ritzau/AP/Czarek Sokolowski/arkiv
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud