Udviklingsminister glæder sig over, at EU trods alt holder fast i at sigte mod 0,7 procents ulandsbistand.
EU-landene bekræfter tirsdag hinanden i, at de stadig arbejder hen imod at bruge 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst på udviklingsbistand.
Men der er ikke sat et klart årstal på, hvornår målet skal være nået. Ifølge en 10 år gammel aftale skulle det egentlig have været i år.
Tirsdagens møde blandt EU-landenes udviklingsministre i Bruxelles er endt med en formulering om, at man vil lægge sig inden for den tidsramme, der senere i år skal forhandles på plads i FN.
Alligevel erklærer handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) sig godt tilfreds.
- Det giver en stærkere antydning af, at det skal være før 2030, end der var tidligere.
- Der var stater, der slet ikke ville have nogen som helst tidsangivelse. Nu er der sat en grænse på. Det er det, vi kan være tilfredse med. Selv om vi selvfølgelig gerne ville have haft en mere ambitiøs tidslinje, siger Mogens Jensen efter mødet.
Kun fire lande er i øjeblikket over de 0,7 procent. Ud over Danmark er det Luxembourg, Storbritannien og Sverige.
Mogens Jensen havde håbet, at man kunne få en stærkere binding fra de øvrige, inden verdens lande senere i år mødes til to store konferencer om udviklingsbistand.
Først i Addis Abeba i Etiopien i juli og så til september i New York, hvor der skal forhandles nye bistandsmål som afløser for 2015-målene. Det er her, den danske minister håber på, at forhandlingsoplægget om 2030 kan bære igennem.
Mogens Jensen siger, at det med at henvise til det, man kan enes om i New York, var "det, der var opnåeligt". Og at det trods alt er vigtigt, at der er fælles fodslag i EU.
Han glæder sig samtidig over, at EU-landene vil reservere en del af udviklingsbistanden til de mindst udviklede lande.
Her er det endt med en kollektiv ramme for hele EU på 0,15-0,20 procent af BNI, som skal nås "på kort sigt". Ifølge Mogens Jensen er der - selv om det ikke står i teksten - en fælles forståelse om, at det betyder 2020.