EU-landene skal have mere styr på gæld og underskud. Dermed vil de bedre kunne modstå nye kriser.
Det er målet med en aftale, som EU-landenes økonomi- og finansministre er blevet enige onsdag aften.
Økonomiminister Stephanie Lose (V) fremhæver, at aftalen blandt andet indeholder minimumskrav til gældsreduktion. Det har været et dansk aftryk på aftalen, siger hun:
- Det er en aftale, der har været undervejs i lang tid. Det har været svære forhandlinger, for det er velkendt, at der er modsatrettede synspunkter mellem Nordeuropa og Sydeuropa, siger Stephanie Lose.
Hun peger dermed på en traditionel skillelinje mellem EU-landene.
Mens landene i nord som Danmark og Tyskland traditionelt set holder på pengene, så er lande i syd som Frankrig og Italien groft sagt mere rundhåndede med de offentlige finanser.
Det kommer de nye regler dog til at rette op på, så der bliver mindre forskel mellem EU-landene, forventer Stephanie Lose.
- Reglerne er både ambitiøse i forhold til at sikre sundere finanser i EU, men de er også realistiske for EU-landene at arbejde med, siger Stephanie Lose.
Udgangspunktet for reformen lå allerede fast, før forhandlingerne gik i gang. Det er nemlig skrevet ind i Maastrichttraktaten.
Her stilles der krav om, at EU-landene maksimalt må have en gæld på 60 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Samtidig skal EU-landenes årlige underskud holdes under tre procent af bnp.
I praksis er reglerne dog ikke blevet overholdt. En række EU-lande har en gæld på over 60 procent af bnp. For nogle EU-lande er gælden endda over 100 procent.
Som reglerne er i dag, skal et EU-land reducere den del af gælden, der ligger over 60 procent, med en tyvendedel om året. Det er meget svært i praksis for økonomisk pressede lande.
Samtidig er sanktionsmulighederne så voldsomme, at EU-Kommissionen ikke har lyst til at anvende dem. Et EU-land vil eksempelvis kunne risikere at skulle betale op mod én procent af bruttonationalproduktet i bøde, hvis regnskabet er i rødt.
EU-kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis, siger, at reglerne med aftale vil ligge på et niveau, hvor de kan håndhæves. Også med brug af sanktioner.
- Sanktionerne er ikke noget vi er ivrige for at bruge, men det er klart, at det bliver muligt nu, fordi bøderne bliver mindre. Før var de så store, at de var makroøkonomisk destabiliserende for lande, der i forvejen var i en svær situation, siger Dombrovskis.
Ifølge Stephanie Lose er Danmarks økonomi så stærk, at de nye regler ikke umiddelbart vil stille krav om en strammere finanspolitik i Danmark.
- Der er vide rammer for et land som Danmark, der helt grundlæggende har styr på økonomien og holder sig inden for EU-reglerne.
- Men jeg håber, at det vil påvirke Danmark i en bredere forstand, fordi reglerne vil bidrage til sunde finanser i EU generelt. EU-landene er tæt forbundne, og derfor vil sundere finanser og lavere gæld i EU generelt også betyde noget for Danmark, siger Stephanie Lose.
/ritzau/