Annonce
Udland

EU-lande rammer Irans Revolutionsgarde med nye sanktioner

Irans overgreb på demonstranters menneskerettigheder er årsagen til, at EU nu indfører yderligere sanktioner mod Iran. Det siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter mødet for EU-landenes udenrigsministre. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Medlemmer af Irans parlament og de iranske sikkerhedsstyrker er på liste over sanktionerede.

EU-landene er enige om nye sanktioner mod Iran. Og denne gang rammer de højtstående medlemmer af Irans Revolutionsgarde.

Det oplyser EU's udenrigschef, Josep Borrell.

- Vi tager handling i dag mod Irans uforholdsmæssige brug af vold mod ikkevoldelige demonstranter, siger Josep Borrell.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med sanktionerne tager EU endnu et skridt i forsøget på at få Iran til at stoppe fremfærden over for demonstranter i landet.

EU har også kritiseret Iran for at henrette demonstranter.

Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har Iran "vedvarende" undertrykt menneskerettighederne.

- Situationen i Iran er gået fra slemt til værre med de henrettelser, vi har set. Senest også en henrettelse af en britisk statsborger.

- Menneskerettighedsorganisationer mener, at der sidder måske 15.000 fængslet i Iran. Heraf 100 med risiko for at få en dødsdom. Det er meget vigtigt, at vi sender et stærkt signal, og det gør vi i dag, siger Lars Løkke Rasmussen.

I alt 18 personer og 19 juridiske enheder i Iran sanktioneres som følge af beslutningen mandag.

Ud over medlemmer af Revolutionsgarden er det blandt andre en iransk minister og en række medlemmer af det iranske parlament.

- Der er en række navngivne revolutionsgardister, der kommer på listen plus en række af deres enheder. Og det kommer oven i to andre sanktionspakker i forhold til Irans rolle i krigen i Ukraine. Så det er et stærkt signal, siger Lars Løkke Rasmussen.

Med mandagens beslutning er nu i alt 164 personer og 31 juridiske enheder i Iran sanktioneret.

Sanktionerne består blandt andet af indefrysning af midler, rejseforbud til EU og et forbud mod at stille økonomiske ressourcer til rådighed for de sanktionerede.

EU-landene har desuden indført et forbud mod at eksportere udstyr, der kan bruges til overvågning af telekommunikation og undertrykkelse af demonstrationer.

EU-landenes udenrigsministre skulle dog mandag ikke tage stilling til, om Revolutionsgarden skal på terrorlisten. Men muligheden består.

- Danmark er der, hvor vi gerne vil have, at der skal ske noget. Og jeg tror ikke, at det sidste er sket i denne sag, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger dog, at det kræver et særligt juridisk grundlag, hvis man skal sætte Revolutionsgarden på EU's terrorliste.

- Det lyder så nemt og enkelt med bare at tage hele revolutionsgarden og sætte dem på terrorlisten. Men det kommer med en række juridiske vanskeligheder. Det, vi gør i dag, har en effekt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Iran har været præget af en folkelig opstand mod regimet, siden den 22-årige kvinde Mahsa Amini døde i det iranske moralpolitis varetægt i midten af september.

EU har senest i midten af december indført nye sanktioner. Her blev 24 iranske personer og fem juridiske enheder med forbindelse til det iranske styre sanktioneret.

/ritzau/

  • EU indfører sanktioner mod Iran
    Irans overgreb på demonstranters menneskerettigheder er årsagen til, at EU nu indfører yderligere sanktioner mod Iran. Det siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter mødet for EU-landenes udenrigsministre. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt