EU-ledere udskyder Ukraine-budget til begyndelsen af næste år

EU-topmødets første dag er slut. Lederne går hver til sit uden en aftale om at give 50 milliarder euro til Ukraine over de næste fire år, men forhandlingerne vil blive genoptaget i de nye år.

Det siger Hollands fungerende premierminister, Mark Rutte.

- De 26 EU-lande er i princippet enige, men det vil være meget bedre, hvis vi er alle 27 lande. Jeg tror på, at det kan lykkes, siger Mark Rutte.

Ungarns premierminister Viktor Orbán har før topmødet truet med et veto mod flere penge til Ukraine. Det synspunkt har han tilsyneladende holdt fast i på mødet. Men der er lyspunkter, siger Mark Rutte.

- Det har store omkostninger, hvis man laver en aftale alene mellem de 26 EU-lande. Så skal man debattere, hvordan man kan bruge EU-institutioner, man skal skrive aftale ned på papir, fordi det vil være en mellemstatslig aftale.

- Vi vil hellere have en aftale mellem 27 EU-lande. Jeg er forsigtig optimistisk og tror på, at man kan få en aftale med Ungarn tidligt næste år, siger Mark Rutte.

Han forventer, at der vil blive holdt et nyt topmøde i begyndelsen af det nye år, hvor beslutningen kan tages. Det er vigtigt for Ukraine, fordi EU's afsatte penge til Ukraine løber ud i december.

- Det er et godt resultat for Ukraine, for vi har stadig noget tid. Ukraine løber ikke tør for penge i løbet af de næste par uger, og jeg tror, vi kan nå frem til en aftale, siger Mark Rutte.

Her har Danmark stillet sig bag EU-Kommissionens forslag om at give 50 milliarder euro til Ukraine over fire år. Dermed vil landet få mere ro om finanserne, så man kan fokusere på krigen mod Rusland, er tanken.

- De 26 EU-lande er reelt enige, men Viktor Orbán er endnu ikke i stand til at sige ja. Jeg håber, at det vil ske næste år, siger Mark Rutte.

Han mener dog, at topmødedagen har været positiv. Det skyldes ikke mindst, at det til stor overraskelse for mange lykkedes at overbevise Viktor Orbán om at tillade optagelsesforhandlinger med Ukraine.

Orbán havde ellers i ugevis truet med at nedlægge veto mod beslutningen. Den mulighed havde han, fordi aftalen skulle indgås med konsensus. Det åbner dog for, at beslutningen kan tages så længe ingen er imod.

- Viktor Orbán forlod rummet, så han brugte ikke sin vetoret. Hvorfor må man spørge ham om. Det var Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, der kom med forslaget, og det mener jeg var et godt træk, siger Mark Rutte.

Ifølge Rutte spurgte Olaf Scholz Orban, om det ville være muligt at tage beslutningen, uden at Orbán var i rummet.

- Så kunne man tage beslutningen uden Orbán. Det er lovligt. Så har man en enstemmig beslutning uden Ungarn. Så forlod han rummet, så vi kunne tage beslutningen. Han var ude af rummet i et par minutter, siger Mark Rutte.

Han vurderer ikke, at det vil være muligt at lave den samme manøvre i forhold til pengene til Ukraine.

- Det er meget mere kompliceret, siger Mark Rutte.

/ritzau/