Annonce
Udland

EU-Parlament: Ungarer duer ikke som kulturkommissær

Kontroversiel ungarer bliver som den første stemt ned i parlamentets fagudvalg, der vil give ham et andet job.

Europaparlamentets kulturudvalg har ved en afstemning mandag eftermiddag sagt nej til Ungarns kandidat Tibor Navracsics til posten som EU-kommissær for kultur, uddannelse, unge og medborgerskab, erfarer Ritzau.

14 var imod ungareren som kulturkommissær, mens 12 var for og en undlod at stemme.

Samtidig sagde et flertal på 15 dog god for, at Navracsics er kvalificeret til at blive kommissær. Her stemte 10 imod og to afstod fra at stemme.

Dermed synes det sandsynligt, at kommende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker mindst vil være nødt til at lave om på opgavefordelingen i den nye kommission. Eller måske skifte Navracsics helt ud.

Parlamentet kan ikke formelt afvise enkeltkandidater, men kun stemme for eller imod den samlede kommission. Den afstemning er foreløbig programsat til at finde sted på Europaparlamentets plenarsamling 22. oktober.

En klar afvisning efter de forudgående høringer i parlamentets fagudvalg har ved tidligere udnævnelser af en ny EU-kommission flere gange ført til, at de problematiske kandidater er blevet skiftet ud. Det har også forsinket tidsplanen.

Ungarns Tibor Navracsics var allerede før sin høring i sidste uge en blandt flere kontroversielle kandidater i Jean-Claude Junckers kommende kommission.

En god del af Navracsics' tre timer lange høring onsdag aften handlede om hans tidligere rolle som justitsminister i Ungarn, der under premierminister Viktor Orbán de seneste år har været under voldsom kritik fra andre i EU for at have problemer med sit demokrati.

Kandidaten brugte flere af sine svar på at forsikre om, at Ungarn ikke har problemer - og at han glæder sig til at blive kommissær og tjene unionens fælles interesser.

Efter høringen i sidste bad udvalget den ungarske kandidat om at svare skriftligt på yderligere seks spørgsmål.

De skriftlige spørgsmål kredsede også meget om hans tidligere ministerjob. I flere af svarene forsøger han at lægge afstand til den ungarske regerings politik.

Det er kun tredje gang i den aktuelle runde kommissærhøringer, der begyndte i sidste uge, at et udvalg har stemt om en kandidat. De to andre, der har været til afstemning, var svenske Cecilia Malmström og irske Phil Hogan. Som begge fik et flertal bag sig.

Der er endnu uafklarede spørgsmål om Storbritanniens kandidat, Jonathan Hill, Spaniens Miguel Arias Cañete, Sloveniens Alenka Bratusek og tjekkiske Vera Jourova.

Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj