Annonce
Udland

EU-Parlamentet bakker op om retsstats-procedure mod Polen

Europa-Parlamentet ventes torsdag med stort flertal at vedtage en resolution, der støtter aktiveringen af EU-traktatens artikel 7 mod Polen i striden om retsstaten. Foto: Scanpix/Patrick Hertzog/arkiv

EU-modstanderen Nigel Farage siger, at EU's jernnæve er forbeholdt dem, der er kritiske over for EU.

Et bredt flertal i Europa-Parlamentet bakker op om den historiske beslutning om at udløse EU-traktatens såkaldte atombombe-paragraf mod Polen i striden om retsstaten.

Det fremgår af en debat i Europa-Parlamentet onsdag i Bruxelles.

Parlamentet ventes torsdag med stort flertal at vedtage en resolution, der støtter aktiveringen af EU-traktatens artikel 7 mod Polen.

Artikel 7 kan føre til sanktioner, når et medlemsland overtræder EU's grundlæggende værdier.

I yderste fald kan Polen miste sin stemmeret i EU's ministerråd.

Roberta Metsola fra den store konservative gruppe siger, at hvis retsstaten får lov at kollapse ét sted i EU, så har den slået fejl alle steder.

- Det kan vi ikke tillade, siger det maltesiske EU-parlamentsmedlem.

Hun siger, at demokratiet og retsstaten er alvorligt truet i Polen.

- Vi kan ikke lukke øjnene for, hvad der foregår. Ikke på vores vagt, siger hun.

Den socialdemokratiske østriger Josef Weidenholzer siger, at "ingen polak må nogensinde tvivle på, at de kan få en fri og fair retssag".

- Iværksættelsen af artikel 7 er sidste udvej, siger han.

Ryszard Legutko fra det højrenationale polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed, siger, at kritikken af Polen giver ingen mening.

- Problemet er, at flertallet af jer har ingen idé om, hvad der foregår i Polen, siger han.

Legutko beskriver et korrupt og ineffektivt retssystem, der har slæbt rundt på en tung arv fra 40 år under kommunismen.

Et retssystem gennemsyret af nepotisme, lukkethed og dobbeltstandarder.

- Det var monstrøst, når det gælder retsstaten, siger Legutko.

- Og mens alt dette skete, var der ingen reaktion fra jer, siger han.

Den polske regering og dens omstridte reformer af retssystemet får også støtte fra kongen af det britiske nej til EU, Nigel Farage fra Ukip-partiet.

- EU blander sig gladeligt i enhver medlemsstat, hvor de mener at få øje på en krænkelse, siger Farage.

Men der kommer ingen kritik, hvis det handler om et EU-land, der styres af proeuropæiske partier, mener han.

- Så EU's jernnæve er forbeholdt jeres kritikere, siger Farage.

EU-Kommissionen mener, at en stribe nye love, som Polen har gennemført, truer med at underminere domstolenes uafhængighed.

Derfor er der "en klar risiko for et alvorligt brud på retsstatens principper i Polen", mener kommissionen.

De 27 andre EU-lande bakkede på et europaministermøde tirsdag i Bruxelles også op om iværksættelsen af artikel 7.

Næste skridt i processen er, at Polen skal svare på kritikken i løbet af marts.

  • FRANCE-EU-PARLIAMENT
    Europa-Parlamentet ventes torsdag med stort flertal at vedtage en resolution, der støtter aktiveringen af EU-traktatens artikel 7 mod Polen i striden om retsstaten. Foto: Scanpix/Patrick Hertzog/arkiv
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t