Annonce
Udland

EU-Parlamentet skal igen stemme om omstridt lov

Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) mener, at den nuværende copyright-lovgivning er forældet. Derfor er det vigtigt med en ændring, der egner sig til den digitale verden, siger hun. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Onsdag skal EU-parlamentarikerne for anden gang stemme om et udspil til en copyright-lov, som møder modstand.

Grundlæggeren af Wikipedia, opfinderen af World Wide Web og mange internetaktivister er modstandere af det udspil til en ny copyright-lov, som onsdag skal til afstemning i Europa-Parlamentet.

Direktivet har til formål at sikre kunstneres ophavsrettigheder på internettet. Det er blandt andet musikere og forfattere, hvis arbejde skal beskyttes bedre.

Forslaget var til afstemning i juli, men flere ville have mere tid til at debattere forslaget, hvorfor der ikke kunne findes et flertal for det.

Man vil sikre, at ophavsrettigheder ikke bliver brudt, eller at kunstnerne så i det mindste bliver betalt, hvis deres produkter bliver brugt uretmæssigt. I så fald står platformene med ansvaret, ikke brugerne.

Kritikere frygter blandt andet, at direktivet vil ændre radikalt på internettet, som vi kender det. Der har også været snak om, at det kan blive enden på memes, som er billeder med budskaber af humoristisk karakter.

Dele af det nye udspil sigter dog efter at ekskludere memes fra direktivet.

Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) var én af dem, der i juli stemte nej til udspillet for at få mere tid til at diskutere det konkrete indhold.

Onsdag stemmer hun for det nye forslag til en ny copyright-lov.

- Ændringen er vigtig, fordi den er med til at modernisere hele vores ophavsrettighedssystem. Det, vi har i dag, er baseret på, hvordan det ser ud i en analog verden.

- Vi forsøger at tilpasse copyright-reformen, så den passer til den digitale verden, siger Christel Schaldemose.

Internetaktivister, der har kæmpet imod forslaget, har blandt andet benyttet sig af e-mails for at trække parlamentarikerne i en anden retning.

Ifølge Schaldemose har hun fået tusindvis af e-mails. Men hun har ikke taget bekymringerne i de mange mails til sig.

- Internettet kommer ikke til at dø. Men det bliver mere fair med den her ændring, siger hun.

Det er endnu svært at sige, hvilken vej afstemningen kommer til at gå, da mange af de store grupper i Europa-Parlamentet er splittede på området.

Schaldemose er optimistisk i forhold til, at der kan findes et flertal i Europa-Parlamentet. Hvis Europa-Parlamentet så når frem til en aftale med medlemslandene, skal landene implementere de nye copyright-regler.

  • Christel Schaldemose
    Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) mener, at den nuværende copyright-lovgivning er forældet. Derfor er det vigtigt med en ændring, der egner sig til den digitale verden, siger hun. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen