EU-landenes udenrigsministre er på deres møde mandag i Bruxelles enedes om at sætte den militære gren af den libanesiske, iranskstøttede Hizbollah-bevægelse på listen over terrororganisationer.
Spørgsmålet har været politisk følsomt, fordi den politiske gren af Hizbollah er en aktiv spiller i libanesisk indenrigspolitik, og flere lande har frygtet, at en sortlistning af hele organisationen kunne få negativ indflydelse i det allerede politisk ustabile Libanon.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) siger i en skriftlig kommentar fra mødet, at han som udgangspunkt ser det som et teknisk spørgsmål om, hvorvidt EU's kriterier var opfyldt.
- Det er vurderingen, at dette er tilfældet, og derfor har vi ikke haft indvendinger imod at anføre Hizbollahs militære gren på EU's terrorliste, siger Søvndal.
Ministeren medgiver dog, at han også har gjort sig mere politiske overvejelser om, hvad det kan betyde for stabiliteten i Libanon.
- I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at designeringen er ledsaget af en erklæring, der gør det klart, at beslutningen ikke får konsekvenser for hverken EU's eller medlemslandenes økonomiske støtte til Libanon eller mulighederne for at føre dialog med alle politiske partier i Libanon, siger Søvndal.
Beslutningen er truffet efter britisk pres som reaktion på blandt andet sidste års terrorangreb på en gruppe israelske turister i EU-landet Bulgarien og på Hizbollahs aktive rolle i krigen i Syrien.
Det er endt med et kompromis, der friholder Hizbollahs politiske gren fra EU's sortlistning. Selv om EU-diplomater på forhånd har erkendt, at det kan være svært at skelne mellem de to grene.
Ifølge Ritzaus oplysninger tog omkring to tredjedele af de 28 EU-landes ministre ordet ved mandagens drøftelse.
Søvndal var ikke iblandt dem, der ytrede sig direkte.
De stærkeste støtter var Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Portugal og Holland. Ingen ønskede direkte at blokere for beslutningen, der ifølge EU's regler skulle træffes i fuld enighed.
Otte lande udtrykte dog en vis skepsis, men alle gav udtryk for, at der er brug for, at EU fremstår samlet i spørgsmålet.
Tjekkiet fik indføjet en understregning af, at beslutningen - som det altid er tilfældet inden for EU's sanktionsregime - skal tages op til revision senere.
Mens det på irsk foranledning også blev præciseret, at der er behov for at støtte den politiske stabilitet i Libanon.
/ritzau/