Udstationerede EU-borgere skal have samme løn som de lokale. Det har Europa-Parlamentet vedtaget tirsdag.
En polsk håndværker, der er ansat i et polsk firma, og eksempelvis arbejder på metrobyggeriet i København, skal have samme løn som sin danske kollega.
Det mener Europa-Parlamentet, der tirsdag har vedtaget et nyt direktiv om ligeløn for udstationerede arbejdstagere.
Fremover skal EU-borgere fra dag ét have den samme lønpose og overenskomst, når de arbejder i andre EU-lande, som de lokale.
Ekstraudgifter som rejse, kost og logi må fremover ikke være en del af lønnen.
Direktivet er stemt igennem med 456 stemmer for og 147 imod - trods debat i parlamentet om, at det kan forringe især østeuropæiske arbejderes konkurrencevilkår.
Ifølge EU's beskæftigelseskommissær, Marianne Thyssen, er det på tide, at arbejdstagere får samme løn for samme arbejde på samme arbejdsplads.
- Denne tekst vil sikre, at der kommer en fair bevægelighed for arbejdstagere.
- Og det vil styrke tjenesteydelser på tværs af landegrænser, siger hun om direktivet, der er en revision af reglerne fra 1996.
En udstationeret arbejder er midlertidig udsendt til et EU-land af sin arbejdsgiver - under de nye regler i maksimalt 18 måneder.
Som reglerne ser ud nu, er arbejdsgiverne ikke forpligtet til at betale mere end den fastsatte mindsteløn i modtagerlandet.
Det har fået mange arbejdsgivere til at udnytte systemet til såkaldt social dumping - også i Danmark.
Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, har deltaget i forhandlingerne om det nye direktiv.
- Det nye udstationeringsdirektiv er et lille skridt i den rigtige retning i forhold til at dæmme op for den sociale dumping, siger hun.
Der skal dog mere til for at komme social dumping til livs.
Den danske parlamentariker peger især på transportområdet, der ikke er omfattet af det nye direktiv.
- Så længe det er sådan, bliver problemet med social dumping ikke løst. Men fagbevægelsen har fået lidt bedre muligheder for at kæmpe imod det, siger Rina Ronja Kari.
At transportområdet ikke er omfattet af det nye direktiv skyldes blandt andet, at der ofte er tale om lastbilchauffører.
De er udstationeret i flere EU-lande, lød forklaringen tidligere på året fra Rådet.
Når reglerne er trådt i kraft, har medlemslandene to år til at implementere dem i den nationale lovgivning.