Annonce
Udland

EU skubber på for sortliste over skattely efter stort læk

Håbet er, at samtlige EU-lande kan blive enige på et møde i december, siger finansminister Kristian Jensen. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv

På et møde i december håber EU-landene at blive enig om liste over skattely i kølvandet på stort læk.

EU skubber nu på for at få færdiggjort en sortliste over skattely inden årets udgang. Det er særligt kriterierne for at havne på listen, der har gjort, at listen endnu ikke er færdig.

Det står klart efter tirsdagens møde mellem EU's økonomi- og finansministre i Bruxelles, hvor finansminister Kristian Jensen (V) deltog fra dansk side.

- Vi synes fra dansk side, man skal gå videre både i forhold til at få lavet en sortliste for at gøre opmærksom på lande eller jurisdiktioner, der er problemer med.

- Men også for at bruge det til at tage initiativer imod de her lande, siger Kristian Jensen.

Tre af verdens største skattely er EU-nationer som Irland, Luxembourg og Holland.

I et år har EU-landene arbejdet på at færdiggøre listen over skatteparadis uden for EU.

Lande med lav selskabsskat, som Irland, Malta og Luxembourg, har dog været tilbageholdende af frygt for at skræmme virksomheder bort.

Håbet er, at samtlige EU-lande kan blive enige på et møde i december.

- Vores intention er at godkende listen i december, siger Toomas Toniste, finansminister i Estland, som har det roterende formandskab i EU.

Søndag kom et nyt stort læk af internationale skattepapirer til offentlighedens kendskab.

Lækket stammer fra advokatfirmaet Appleby i Bermuda og handler om, hvordan multinationale selskaber og internationale berømtheder gemmer penge i skattely.

Ifølge en kommende rapport fra Københavns Universitet i samarbejde med U.C. Berkeley, så går Danmark glip af fem milliarder kroner i skatteindtægter hvert år på grund af skattely.

Det svarer til ti procent af landets samlede selskabsskat.

Den danske finansminister understreger, at emnet har været på EU-landenes dagsorden længe, og at der allerede er taget initiativer for at komme problemerne til livs.

- Vi traf allerede for nogle måneder siden nogle beslutninger om at stramme op på de her regler. Men med en lang implementeringstid.

- Vi var nødt til fra dansk side at gå på kompromis med implementeringstidspunktet for til gengæld at få nogle af de her lande, som er medlemmer af EU, til at acceptere en opstramning af reglerne.

- Det betyder, at nogle af de huller, som jeg har set omtalt i pressen, vil blive begrænset eller lukket ned på grund af de regler, som der er enighed om, men som har en implementeringsfase, som desværre er lang, men nødvendig, siger Kristian Jensen.

  • Førstebehandling af finanslov
    Håbet er, at samtlige EU-lande kan blive enige på et møde i december, siger finansminister Kristian Jensen. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov