EU styrker kriseberedskab efter coronakrisen med milliarder

Der er brug for mere fleksibilitet og hurtighed i EU's kriseberedskab, som hjælper medlemslande ved store kriser som coronapandemien.

Alle medlemslande er påvirket af krisen på samme tid, og her har det nuværende beredskab vist sine begrænsninger, mener EU-Kommissionen.

Tirsdag fremlægger EU's krisekommissær, Janez Lenarcic, et forslag om at styrke EU's kriseberedskab for bedre at kunne håndtere store kriser i fremtiden.

- En af lektionerne fra coronakrisen er, at EU har brug for et mere robust EU-civilbeskyttelsessystem, som kan svare hurtigt og effektivt på kriser - også når det rammer et stort antal eller endda alle medlemslande.

- Det skal sikre, at EU er veludstyret, når de nationale kapaciteter er overbelastet, siger han.

EU-Kommissionen foreslår at give to milliarder euro mere til styrkelsen af beredskabet i det næste langsigtede budget fra 2021-2027.

I alt vil der så være 3,1 milliarder euro svarende til 23,1 milliarder kroner til kriseberedskabet over de næste syv år.

Det nuværende kriseberedskab i EU er baseret på frivillige bidrag fra EU-lande og kaldes EU's civilbeskyttelsemekanisme.

Det fungerer ved, at et medlemsland sender EU en forespørgsel på hjælp ved store katastrofer eller kriser såsom coronakrisen eller naturkatastrofer.

Her har EU-lande så mulighed for at melde sig på banen med forskellige former for hjælp. EU-Kommissionen hjælper med koordinering og ofte økonomisk hjælp til forsendelser.

Men under coronakrisen har medlemslande haft svært ved at tilbyde hinanden hjælp, fordi de har haft så meget at se til i hjemlandet, påpeger Lenarcic.

Derfor skal beredskabet styrkes, så EU kan sikre hjælp til medlemslande ved at skabe reserver af udstyr til dækning af eksempelvis sundhedsmæssige kriser, udbrud af skovbrande eller andre større nødsituationer.