Annonce
Udland

EU-tilsyn godkender lovende coronapille fra Pfizer

Pfizers pillebehandling, der består af to piller, hedder Paxlovid. De skal tages cirka hver 12. time i fem døgn. Behandlingen skal sættes i gang så hurtigt som muligt efter konstateret smitte hos sårbare personer (Arkivfoto). Foto: Pfizer/Ritzau Scanpix

En pille til behandling af coronasygdom har fået grønt lys af EMA. Danmark har planer om at indkøbe pillen.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har torsdag godkendt en pille fra Pfizer til behandling af særligt udsatte personer mod coronasmitte.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er den første coronapille, der får grønt lys af EU-tilsynet.

I forsøg har pillebehandlingen fra Pfizer vist lovende resultater.

Den kan ifølge studier således reducere risikoen for indlæggelse eller dødsfald hos særligt udsatte personer med op til næsten 90 procent.

Den danske regering har tidligere meddelt, at man har planer om at indkøbe for omkring 400 millioner kroner af Pfizers pille.

Pfizers pillebehandling, der reelt består af to piller, hedder Paxlovid.

De skal tages cirka hver 12. time i fem døgn. Behandlingen skal sættes i gang så hurtigt som muligt efter konstateret smitte hos sårbare personer.

En anden pillebehandling - fra medicinalfirmaet Merck - er stadig ved at blive evalueret af EMA. Den har i forsøg kunnet nedbringe risikoen for indlæggelse eller dødsfald hos sårbare coronapatienter med omkring 30 procent.

Den har dermed vist sig noget mindre effektiv end Pfizers pillebehandling.

Hidtil har EMA haft den indstilling, at EU-landene kan tage både pillen fra Pfizer og fra Merck i brug, hvis det er nødvendigt i kampen mod corona.

Det er dog først torsdag, at den ene - Pfizers - er blevet godkendt af tilsynet.

Medicinalgiganten Pfizer har spillet en anden stor rolle under coronapandemien ved at udvikle en coronavaccine sammen med BioNTech.

EMA's rolle er at evaluere og overvåge brug af medicin i EU.

Det er blandt andet også EMA, der anbefaler coronavacciner til brug i EU. Det er herefter EU-Kommissionen, der står for en eventuel godkendelse.

USA's lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte i december i løbet af to dage i december først coronapillen fra Pfizer og siden coronapillen fra Merck.

  • FILE PHOTO: Pfizer''s COVID-19 pill, Paxlovid, is manufactured and packaged
    Pfizers pillebehandling, der består af to piller, hedder Paxlovid. De skal tages cirka hver 12. time i fem døgn. Behandlingen skal sættes i gang så hurtigt som muligt efter konstateret smitte hos sårbare personer (Arkivfoto). Foto: Pfizer/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing