Nyt mål for energieffektivitet skal gøre EU fri af russisk gas og hjælpe klimaneutralitet på vej.
EU-landene skal i de kommende år gøre en større indsats for udnytte energi som strøm og varme mere effektivt.
Det er essensen i en foreløbig aftale om at nedsætte energiforbruget i EU, som forhandlere fra EU-Rådet og EU-Parlamentet fredag er blevet enige om.
Det oplyser EU-Rådet i en pressemeddelelse.
Ifølge aftalen skal det endelige forbrug reduceres med 11,7 procent inden 2030. Landene skal i gennemsnit spare 1,49 procent af deres energiforbrug om året.
Aftalen skal nu behandles af EU-ambassadørerne fra alle medlemslande samt af et udvalg i EU-Parlamentet.
På forhånd havde parlamentet ønsket et besparelsesmål på 14,5 procent i 2030, mens medlemslandene internt var blevet enige om 9 procent. EU-Kommissionen havde foreslået 13 procent.
Parlamentets chefforhandler på aftalen, Niels Fuglsang (S), er tilfreds med resultatet på 11,7 procent.
- Det er helt fantastisk, at det er lykkedes os at presse medlemslandene til et langt mere ambitiøst mål. Det er helt nødvendigt, for at vi bliver fri af russisk naturgas og kan leve op til vores klimamål.
- Det her vil betyde, at der skal energirenoveres, udrulles fjernvarme og skiftes vinduer i hele EU. Danskerne kommer til at mærke det, når skoler og kommunens bygninger skal renoveres, siger Niels Fuglsang i en pressemeddelelse.
Tidligere har EU-landene ikke forpligtet sig til at leve op til målsætninger for energibesparelser. Det gør de denne gang.
Der er tale om et samlet mål for hele EU. Det vil derfor variere, hvor meget de forskellige lande skal reducere.
Målene for de enkelte medlemslande bliver - modsat det samlede mål - ikke bindende. Det var ellers parlamentets ambition, fortalte Niels Fuglsang til Ritzau i februar.
Det skyldes en frygt for, at nogle lande vil bestræbe sig mindre på at nå deres mål, hvis der tale om anvisninger og ikke bindende krav, forklarede han dengang.
At EU-Rådets forhandlere, der repræsenterer medlemslandene, ikke er gået med til bindende nationale mål, betyder dog ikke, at landene kan gøre som det passer dem.
Det siger parlamentsmedlemmet Pernille Weiss (K) i en pressemeddelelse.
- Hvis der er lande, som sløser med opgaven og ikke når målene, så kan EU i sidste ende lukke pengekassen i over for dem. Så der er en kontrolmekanisme, siger hun.
Pernille Weiss mener ligesom Niels Fuglsang, at der er tale om en ambitiøs aftale, der vil hjælpe EU på vej mod målet om klimaneutralitet i 2050.
Samtidig vil den gavne dansk eksport, da danske virksomheder tilbyder mange løsninger til energieffektivisering, siger den konservative parlamentariker.
/ritzau/