Annonce
Udland

EU vil udfase alle rabatter på budgettet over fem år

Alle rabatter på EU-budgettet skal udfases over en periode på fem år, når Storbritannien forlader EU. Det forslår EU-Kommissionen i et nyt udspil. Foto: Reuters/Leonhard Foeger/arkiv

Den britiske exit fra EU er en lejlighed til at gøre op med rabatter og rabatter på rabatter i EU-budgettet.

Danmark og andre landes rabatter på EU-budgettet skal udfases over en periode på fem år, når Storbritannien forlader EU.

Det foreslår EU-Kommissionen onsdag i et udspil til nyt langtidsbudget, der skal gælde fra 2021 til 2027.

- Storbritanniens udtræden af EU er en lejlighed til at tage hånd om det komplicerede system med rabatter og endda rabatter på rabatter, hedder det i EU-udspillet.

EU-Kommissionen vil derfor udfase de nuværende rabatter over en periode på fem år, hedder det.

Ud over Storbritannien får Tyskland, Holland, Østrig, Sverige og Danmark i dag rabatter på deres indbetalinger til EU-budgettet.

Danmark har dog samlet set betalt mere til finansiering af andre EU-landes rabatter, end værdien af den danske rabat udgør.

Samtidig skal det beløb, som EU-landene selv beholder ved opkrævning af told til EU-budgettet, sættes ned.

I dag må de beholde 20 procent af beløbet. Det skal ifølge planen sættes ned til 10 procent.

Udspillet til det kommende langtidsbudget, som EU-Kommissionen præsenterer onsdag, lægger op til et større budget på trods af den britiske exit.

Ifølge forslaget skal indbetalingerne til budgettet stige fra i dag 1,0 procent af EU-landenes samlede bruttonationalindkomst til 1,11 procent.

Det vil give blandt andet Danmark en stor ekstra regning.

Hvis udspillet ender med at blive vedtaget, vil det danske bidrag til EU's kasser stige med flere milliarder kroner om året.

Alt i alt lægger EU-Kommissionen op til et samlet budget på 1279 milliarder euro målt i løbende priser over den syvårige budgetperiode. Det er omkring 9550 milliarder kroner.

I den nuværende periode fra 2014 til 2020 er budgettet på knap 1000 milliarder euro eller 7500 milliarder kroner.

Men sådan en stigning er ikke, hvad Danmark ønsker.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have EU-budgettet skåret ned, når et stort land som Storbritannien forlader samarbejdet.

- Et mindre EU bør betyde et mindre budget, skriver Lars Løkke Rasmussen på Twitter.

Danmark betaler i dag lidt under to procent af det samlede EU-budget.

Det er knap 20 milliarder kroner om året, hvilket svarer til Aarhus Kommunes budget.

Typisk vender omkring tre ud af fem kroner til EU tilbage til Danmark i form af støtteordninger.

  • 100 Euro Banknotes are seen at the Money Service Austria company''s headquarters in Vienna
    Alle rabatter på EU-budgettet skal udfases over en periode på fem år, når Storbritannien forlader EU. Det forslår EU-Kommissionen i et nyt udspil. Foto: Reuters/Leonhard Foeger/arkiv
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud