Europæisk rumfartøj gør klar til historisk landing på Mars

Om få dage vil et europæisk rumfartøj for første gang nogensinde lande på Mars.

Det sker efter en syv måneder lang rejse til den røde planet, hvor rumfartøjet søndag forventes at indlede landingen.

Her vil fartøjet, der er udsendt af Det Europæiske Rumagentur (ESA), gå i kredsløb om planeten, før det lander på overfladen 19. oktober.

Formålet med turen til Mars er at undersøge, om den metangas, der er på Mars, er tegn på, at der også er liv på planeten, oplyser direktør for DTU Space Institut for Rumforskning og Rumteknologi Kristian Pedersen.

- Det store spørgsmål ved Mars er jo, om der er liv på Mars' overflade, eller om der har været liv. Det er det, alle rumsonder undersøger, siger han.

Ekspeditionen til Mars vil desuden vise, om rumfartøjet overhovedet vil kunne lande på planeten uden at blive ødelagt.

- Det bliver rigtig spændende at se, om landingen lykkes, for hvis det går godt, er der banet vej for, at flere europæiske rumsonder kan lande på Mars med denne teknologi, siger han.

Både amerikanerne og russerne har foretaget landinger på Mars.

Det er imidlertid ikke første gange, at europæerne forsøger at lande på den røde planet.

I 2003 landede et britisk rumfartøj, Beagle 2, rent faktisk på planeten, men kort efter landingen mistede forskerne al kontakt til fartøjet.

Hvis landingen lykkes, vil næste led i ekspeditionen, der kaldes ExoMars, være klar til at blive iværksat.

I 2020 vil Det Europæiske Rumagentur sende endnu et fartøj afsted.

Denne gang lastet med en robotbil, der skal til Mars for bore dybt ned i planetens overfalde for her at lede efter tegn på liv.

Når rumfartøjet søndag går i kredsløb om Mars deler det sig i to.

En satellit skal i 400 kilometers højde søge efter metangas og andre gasser, der kan vise tegn på liv, mens den anden del af fartøjet, et landingsmodul, retter kursen mod Mars' overflade.