Annonce
Udland

FAKTA: 11 republikanere har meldt sig ind i nomineringskamp

Miamis borgmester, Francis X. Suarez, vil ligesom ti af sine partifæller være Republikanernes præsidentkandidat ved det amerikanske valg næste år. (Arkivfoto). Foto: Giorgio Viera/Ritzau Scanpix
Republikanerne i USA har indtil videre 11 kandidater, som de kan vælge imellem ved det kommende primærvalg.

Endnu en republikaner har meldt sig ind i kampen om at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat ved valget i USA næste år.

Der er tale om den forholdsvis ukendte Francis X. Suarez, der er borgmester i Miami i delstaten Florida.

Se listen over de republikanske kandidater her:

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Chris Christie (født 6. september 1962): Han er tidligere guvernør i delstaten New Jersey og stillede også op som kandidat forud for præsidentvalget i 2016. Han er 60 år.

* Mike Pence (født 7. juni 1959): Den 64-årige Mike Pence var vicepræsident under daværende præsident Donald Trump.

* Donald Trump (født 14. juni 1946): Den 77-årige tidligere amerikanske præsident, der besad embedet fra 2017 til 2021, meddelte allerede i november sidste år, at han stiller op igen.

* Ron DeSantis (født 14. september 1978): Floridas guvernør meddelte sit kandidatur i slutningen af maj. Han er 44 år.

* Tim Scott (født 19. september 1965): 57-årige Tim Scott sidder i Senatet, som han var været medlem af siden 2013.

* Nikki Haley (født 20. januar 1972): Hun er 51 år og er tidligere guvernør i South Carolina. Fra januar 2017 til december 2018 var hun USA's ambassadør i FN.

* Vivek Ramaswamy (født 9. august 1985): Han er tidligere bioteknologiinvestor og nuværende forfatter samt politisk kommentator. Han er 37 år.

* Asa Hutchinson (født 3. december 1950): 72-årige Hutchinson er tidligere guvernør i Arkansas fra 2015 til januar 2023. Han er tidligere medlem af Repræsentanternes Hus og er en af de republikanere, der åbent har kritiseret Donald Trump.

* Larry Elder (født 27. april 1952): Han er 71 år og konservativ politisk kommentator og radiovært.

* Doug Burgum (født 1. august 1956): 66-årige Burgum har været guvernør i North Dakota siden 2016. Han er tidligere administrerende direktør for softwarevirksomheden Great Plains Software, som han forvandlede til en milliardvirksomhed, inden den blev opkøbt af Microsoft.

* Francis X. Suarez (født 6. oktober 1977): Suarez er 45 år og borgmester i Miami i delstaten Florida. Han er cubansk-amerikaner og den hidtil eneste latinamerikaner i den republikanske nomineringskamp.

Kilder: The New York Times, Reuters og CBS News.

/ritzau/

  • Miamis borgmester, Francis X. Suarez, vil ligesom ti af sine partifæller være Republikanernes præsidentkandidat ved det amerikanske valg næste år. (Arkivfoto). Foto: Giorgio Viera/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud