Mandag skal parlamentet i Israel tage stilling til regeringens forslag til en reform af domstolene i Israel.
Reformen er blevet mødt med kritik internt i Israel og af nogle af Israels allierede i verden. Herunder USA.
Her er de grove træk i reformen:
* I Israel er der ingen forfatning. Derfor kan beslutninger og lovgivning ikke være forfatningsstridig.
* I stedet har forskellige normer, såsom at højesteretten skal vurdere, om lovgivning er rimelig, udgjort grundlæggende juridiske principper.
* Reformen vil dog betyde, at Israels højesteret vil ikke længere kunne annullere lovgivning, den ikke mener er rimelig.
* Lige sådan vil beslutninger i ministerierne ikke længere være underlagt kontrol fra landets højesteret.
* Skulle Israels højesteret blokere for ny lovgivning fra de folkevalgte politikere, fordi det vil være i strid med andre love eller regler i Israel, kan et simpelt flertal i parlamentet, Knesset, omgå højesterettens blokade.
* Regeringen får afgørende betydning på udpegningen af dommere i Israels retssystem.
* Helt teknisk sker det ved, at øge antallet af medlemmer fra regeringen i det udvalg, der udpeger dommere. Det gælder også landets højesteret.
* I dag skal ministre i Israel følge den juridiske rådgivning, der udstikkes af deres juridiske kontor. Det vil de ikke behøve fremover.
* Det vil efterlade Israel stort set uden modvægt, hvis en regering skulle opføre sig i strid med lovgivning.
Kilder: BBC og Vox.
/ritzau/