Annonce
Udland

Fire savnede børn antages at være i live efter flystyrt i jungle

Både soldater og folk fra Colombias oprindelige befolkning deltager i eftersøgningen af de fire savnede børn. Billedet her er fra den 23. maj. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Børnene har været savnet siden 1. maj. Colombias luftvåben har kastet løbesedler og madpakker ned i junglen.

Fire børn, der har været savnet i Colombias Amazonas-regnskov siden et flystyrt for næsten en måned siden, menes fortsat at være i live.

Det oplyser det colombianske militær mandag.

De fire børn fra landets oprindelige befolkning på 4, 9 og 13 år samt 11 måneder menes at have vandret rundt i junglen, siden de styrtede ned i det sydøstlige Colombia den 1. maj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Piloten, en indfødt leder og børnenes mor blev dræbt i flystyrtet.

Satellitbilleder peger i retning af, hvilken rute børnene har gået, og redningsfolk har fundet flere af deres ejendele samt et læskur bygget af grene.

I sidste uge fandt redningsarbejdere et par sko og en ble.

- Baseret på beviserne har vi konkluderet, at børnene er i live, siger lederen af redningsindsatsen, general Pedro Sanchez, til W Radio mandag.

- Hvis de var døde, ville det være let at finde dem, eftersom de ville ligge stille, og hundene ville finde dem, tilføjer han.

Omkring 200 soldater og folk fra Colombias oprindelige befolkning med kendskab til junglen deltager i eftersøgningen. Området, der bliver ledt i, er cirka 320 kvadratkilometer, hvilket er omtrent lige så stort som den danske ø Als.

Pedro Sanchez fortæller, at det colombianske luftvåben har kastet 10.000 løbesedler ned i junglen. På løbesedlerne står der på både spansk og børnenes eget sprog, at de skal forholde sig i ro og blive, hvor de er.

Løbesedlerne indeholder derudover flere gode råd om overlevelse.

Det colombianske luftvåben har også kastet madpakker og flasker med vand ned i junglen.

General Sanchez oplyser videre, at eftersøgningsholdet mener, at det er kommet inden for en radius af 100 meter fra børnene. Dog forhindrer dårligt vejr, tyk vegetation og et sumpet terræn redningsfolkene i at nå frem til dem.

Børnenes familie har oplyst, at det ældste barn kender junglen godt.

/ritzau/AFP

  • COLOMBIA-PLANE-ACCIDENT-SEARCH
    Både soldater og folk fra Colombias oprindelige befolkning deltager i eftersøgningen af de fire savnede børn. Billedet her er fra den 23. maj. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t