Annonce
Udland

Flere tilslutter sig fransk mission med dansk skib i Hormuz

Otte EU-lande vil med flådemission sørge for sikkerheden for olietankere og andre kommercielle skibe i Hormuz-strædet. Foto: Hamad I Mohammed/Reuters

Frankrig skal lede flådemission i strædet ud for Irans kyst. Det er vigtigt med regler til søs, siger Kofod.

Den internationale flådemission, som Danmark støtter i Hormuzstrædet med det formål at sikre kommercielle skibes sejlads, tager yderligere form.

Udenrigsministre fra en række EU-lande har mandag givet hinanden hånden på, at de vil støtte op om missionen.

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har således igen bekræftet, at der er opbakning fra Danmark.

Det samme har udenrigsministrene fra Belgien, Grækenland, Holland, Italien, Portugal og Tyskland. Frankrig leder missionen.

- Det er vigtigt, og jeg opfordrer også andre europæiske lande til at støtte denne mission. Det er vigtigt for den internationale skibsfart med lov og regler til søs, så man kan sejle igennem Hormuzstrædet, siger Kofod efter mødet.

Via diplomatiske kontakter i regionen vil man samtidig "forsøge at deeskalere" situationen, så "handelsflåden ikke bliver taget som gidsel" i de regionale spændinger.

- For Danmark, som er verdens femtestørste, når det gælder kommerciel søfart, er det vigtigt, at vi håndhæver disse principper til søs. Derfor er vi glade for en god og stærk europæisk mission, siger Jeppe Kofod.

Der blev i december 2019 sikret politisk støtte til missionen i Folketinget.

Fra dansk side har man tilbudt et krigsskib med helikopter og op til 155 soldater.

Det er planen, at Danmark skal afløse Holland i efteråret. Det danske krigsskib skal patruljere i området i fire måneder fra efteråret 2020.

Hormuzstrædet og Den Persiske Golf har de senere år været usikkert farvand, og flere skibe er blevet tilbageholdt eller angrebet.

- Denne situation har påvirket friheden for skibsfarten og sikkerheden for europæiske og ikke-europæiske skibe i månedsvis i regionen, skriver de otte lande i en fælles erklæring, som Frankrig har sendt ud.

Det konstateres, at Danmark, Holland og Grækenland har givet tilsagn om bidrag. De fire øvrige lande har indtil videre givet politisk støtte. Erklæringen siger dog, at man ser frem til "yderligere løfter i løbet af de næste dage".

  • FILE PHOTO: Oil tankers pass through the Strait of Hormuz
    Otte EU-lande vil med flådemission sørge for sikkerheden for olietankere og andre kommercielle skibe i Hormuz-strædet. Foto: Hamad I Mohammed/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing