Annonce
Udland

FN-chef: FN bør alvorligt overveje rohingya-rapport

FN's generalsekretær, António Guterres, lytter til debatten under tirsdagens møde i Sikkerhedsrådet om rohingya-krisen i Myanmar. Foto: Carlo Allegri/Reuters

Det er afgørende at placere et ansvar, hvis de etniske grupper i Myanmar skal kunne forsones, siger Guterres.

Der bør ses med alvor på en ny FN-rapport om Myanmar. Rapporten anbefaler, at Myanmars hærchef og flere af landets generaler stilles for en domstol for forsøg på folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Det siger FN's generalsekretær, António Guterres, i FN's Sikkerhedsråd tirsdag aften.

Han tilføjer, at det er afgørende at placere et ansvar, hvis der skal ske reel forsoning mellem Myanmars etniske grupper.

Sikkerhedsrådet er tirsdag aften samlet for at drøfte situationen i Myanmar. Omkring 700.000 rohingya-muslimer er drevet på flugt i løbet af et år.

- Jeg mener, at denne rapports konklusioner og anbefalinger fortjener alvorlig overvejelse af alle relevante FN-organer, siger Guterres.

FN-rapporten blev præsenteret mandag. Her anbefales det, at sagen overgives til Den Internationale Straffedomstol (ICC). Alternativt at der oprettes en særdomstol til at retsforfølge de pågældende.

Generalsekretæren undlod at anvende ordet folkedrab, som FN-rapporten nævner.

Guterres tilføjer, at det er tydeligt, at det endnu ikke er muligt for de hundredtusinder af fordrevne rohingyaer at vende tilbage til deres landsbyer i delstaten Rakhine i Myanmar.

Han opfordrer Sikkerhedsrådet til at lægge pres på Myanmar for at sikre, at FN får adgang til området.

- Der er ingen undskyldning for at forsinke søgningen efter en værdig løsning, som tillader folk at vende tilbage i sikkerhed og værdighed, i overensstemmelse med internationale standarder og menneskerettigheder, siger han.

Omkring 700.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmars vestlige delstat Rakhine til Bangladesh, siden hæren for præcis et år siden indledte en brutal forfølgelse af det muslimske mindretal.

Mange flygtninge har fortalt om drab, massevoldtægter og nedbrændinger af hele landsbyer.

I rapporten rettes også skarp kritik mod Myanmars civile leder, Aung San Suu Kyi. Hun modtog i 1991 Nobels fredspris for sin frihedskamp under det daværende militærstyre.

Suu Kyi har "ikke brugt sin etablerede position som leder af regeringen eller sin moralske autoritet til at dæmme op for eller forhindre de løbende begivenheder", lyder det fra de eksperter, der har skrevet rapporten.

  • Secretary General of the United Nations Antonio Guterres listens as actor Cate Blanchett speaks during a United Nations Security Council meeting about Myanmar at United Nations Headquarters in New York City
    FN's generalsekretær, António Guterres, lytter til debatten under tirsdagens møde i Sikkerhedsrådet om rohingya-krisen i Myanmar. Foto: Carlo Allegri/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand