Annonce
Udland

FN-eksperter om Afghanistan: Løfterne om et nyt Taliban var falske

Piger, der er ældre end ti år, er i flere afghanske provinser blevet udelukket fra undervisningen i skolerne, oplyser FN. (Arkivfoto). Foto: Ebrahim Noroozi/Ritzau Scanpix
Eksperter i FN sidestiller Talibans behandling af især piger og kvinder med forbrydelser mod menneskeheden.

Taliban har vist sig at være mindst ligeså skadelig for Afghanistans befolkning og det afghanske samfund, som man kunne frygte.

Og løfter om, at bevægelsen skulle have reformeret sig, da den overtog magten i Afghanistan for præcis to år siden, har vist sig at være falske.

Det konstaterer en række af FN's menneskerettighedseksperter i en udtalelse, som FN har offentliggjort i anledning af toårsdagen for magtovertagelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For to år siden overtog Taliban magten i Afghanistan.

- Siden har de påtvunget den afghanske befolkning politikker, som har resulteret i en vedvarende, systematisk og chokerende ophævelse af adskillige menneskerettigheder, herunder retten til uddannelse og arbejde og retten til at ytre sig og forsamle sig, skriver FN-eksperterne i udtalelsen.

Blandt de hårdest ramte er kvinder og piger, etniske og religiøse minoriteter samt personer med handicap og homoseksuelle, skriver FN.

Særligt Talibans behandling af piger og kvinder har trukket overskrifter siden bevægelsens hurtige magtovertagelse.

Udtalelse fra FN om Taliban

- Trods forsikringer fra Talibans de facto-myndigheder om, at alle restriktioner, især hvad angår adgang til undervisning, ville være midlertidige, har de virkelige omstændigheder vist et skærpet, systematisk og altomfattende system, der medfører adskillelse, marginalisering og forfølgelse, skriver FN.

- Begrebet "et reformeret Taliban" har vist sig at være forkert.

Eksperterne henviser til, at Taliban efter sin magtovertagelse lovede, at bevægelsen blandt andet ville give piger og kvinder flere rettigheder, end da Taliban var ved magten i Afghanistan i 1990'erne. Men sådan er det langtfra gået.

Taliban har frataget afghanske piger og kvinder muligheden for at gå på gymnasiet og studere på universitetet. Og ifølge FN har myndighederne i flere provinser inden for den seneste tid forbudt piger over ti år at gå i skole.

Derudover har bevægelsen forbudt afghanske kvinder at arbejde for både afghanske og udenlandske organisationer. Skønhedssaloner er desuden blevet forbudt, og mange offentlige stillinger må ikke længere besættes af kvinder.

Sammenlignet med sidste år er undertrykkelsen af piger og kvinder blevet værre i år, vurderer menneskerettighedseksperterne.

Ifølge FN kan Talibans behandling af piger og kvinder sidestilles med forfølgelse og forbrydelser mod menneskeheden.

Pressemeddelelse fra FN

Efter 20 år i Afghanistan meddelte præsident Joe Biden i foråret 2021, at USA ville trække sine sidste styrker ud af Afghanistan inden 11. september.

I tiden op til denne deadline begyndte Taliban at indtage de afghanske byer. 15. august indtog bevægelsen Afghanistans hovedstad, Kabul, og den daværende vestligt støttede præsident, Ashraf Ghani, flygtede ud af landet.

/ritzau/

Kvinder er blevet udelukket fra store dele af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, efter at Taliban har overtaget magten i Afghanistan. Foto: Ali Khara/Reuters
  • Afghanistan Taliban 2 Years Timeline
    Piger, der er ældre end ti år, er i flere afghanske provinser blevet udelukket fra undervisningen i skolerne, oplyser FN. (Arkivfoto). Foto: Ebrahim Noroozi/Ritzau Scanpix
  • An Afghan woman carries empty containers to fetch water in Nahr-e-Shahi district in Balkh province
    Kvinder er blevet udelukket fra store dele af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, efter at Taliban har overtaget magten i Afghanistan. Foto: Ali Khara/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud