Annonce
Udland

Først flygtede Sabri fra krig - nu er hans hjem ødelagt af jordskælv

Jordskælvsoverleveren Sabri Al Salameh på 59 år sidder nær de telte, som er blevet sat op efter jordskælvet. Foto: Mahmoud Hassano/Reuters
Jordskælv har ført til ny bølge af internt fordrevne i Syrien, hvor millioner i forvejen bor i telte.

For fem år siden flygtede Sabri Al Salameh fra den krigshærgede by Homs til byen Harem i Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet.

Nu er også hans hjem i Harem væk.

Det er ødelagt i endnu en katastrofe, som denne gang er skabt af naturen - ikke mennesker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens det samlede dødstal efter sidste uges jordskælv i Syrien og Tyrkiet sent tirsdag steg til over 40.000, fortsætter problemerne for de overlevende.

I Syrien har man længe kæmpet med at tage sig af flygtninge, som er blevet drevet på flugt af bombardementer og kampe i den knap 12 år lange krig i landet.

Næsten to millioner syrere bor i flygtningelejre i den oprørskontrollerede nordvestlige del af landet, som var den, der blev ramt hårdest i jordskælvet.

Sabri Al Salameh er en af flere tusinde, som har fået sit hjem ødelagt. Jordskælvet har ført til en ny bølge af internt fordrevne i landet.

I en skolegård i byen Harem er der blevet sat telte op for fordrevne syrere i kølvandet på det katastrofale jordskælv i Tyrkiet og Syrien. Foto: Mahmoud Hassano/Reuters

- Jeg mistede alt omkring mig, siger han, mens han sidder uden for det store telt, hvor han nu bor med sin hustru og sine seks børn.

- Jeg mistede alle, som jeg kender, i de tre bygninger, der plejede at ligge ved siden af mig.

- Vi mistede naboer, venner og kolleger.

Mindst 4400 mistede livet i det nordvestlige Syrien under jordskælvet ifølge FN. Millioner har behov hjælp.

Harem var den værst ramte by.

Sabri Al Salamehs telt ligger i en skolegård. De beige og hvide teltduge er skudt op i lange rækker, som er et velkendt syn i området på grund af de mange flygtninge.

Meningen er, at det skal være midlertidigt. Men mange har i denne del af Syrien levet på den måde i flere år.

En måned inden jordskælvet ramte, advarede FN's humanitære koordineringsagentur om, at 1,8 millioner mennesker var "fanget" i overbefolkede lejre, som ofte rammes af oversvømmelser og brande.

Der mangler kort sagt international nødhjælp, hvis der skal bygges mere langtidsholdbare former for husly og anden infrastruktur.

Det siger Emma Beals, som er fellow ved tænketanken Middle East Institute i Washington D.C.

Hun frygter, at selv en katastrofe som jordskælvet ikke vil ændre på forholdene i den oprørskontrollerede nordvestlige del af landet.

- Mens det tidlige genopbygningsarbejde foldes ud i regeringskontrollerede områder, har konfliktresponsen i de nordvestlige dele ikke været fokuseret på at gøre leveforholdene dér til at holde ud, siger hun.

/ritzau/Reuters

  • Jordskælvsoverleveren Sabri Al Salameh på 59 år sidder nær de telte, som er blevet sat op efter jordskælvet. Foto: Mahmoud Hassano/Reuters
  • I en skolegård i byen Harem er der blevet sat telte op for fordrevne syrere i kølvandet på det katastrofale jordskælv i Tyrkiet og Syrien. Foto: Mahmoud Hassano/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t