Parlamentet i Erbil har accepteret Masoud Barzanis ønske om at træde tilbage 1. november.
Masoud Barzani har af det kurdiske parlament i det nordlige Irak fået accept til sit ønske om at trække sig som præsident fra 1. november. Parlamentet har stemt for en lov, så Barzanis magt omfordeles.
Men beslutningen falder ikke i god jord hos alle kurdere.
Mens parlamentet tog stilling til spørgsmålet, blev bygningen stormet af vrede demonstranter. Flere var ifølge vidner bevæbnet med køller.
Der blev affyret skud, da demonstranter, som hævdede at være fra Peshmerga (de officielle kurdiske styrker, red.), trængte ind i bygningen.
Flere hundrede personer skal være trængt ind i bygningen.
Loven, som søndag blev vedtaget, medfører en omfordeling af præsidentens magt mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Det var Barzani, som førte an i bestræbelserne på at afvikle en folkeafstemning om uafhængighed. Den blev holdt 25. september i år.
93 procent stemte for uafhængighed. Knap hver tredje vælger stemte.
Afstemningen blev fordømt i Irak, i regionen og af mange lande verden over.
Barzani mødte allerede inden afstemningen betydelig intern modstand. Mange i parlamentet mente, at tiden ikke var moden til at stemme om uafhængighed.
Søndag siger Barzani, at resultatet af afstemningen "aldrig kan slettes".
Den afgående leder beskylder Irak for at udnytte omverdenens modstand mod folkeafstemningen til at angribe Kurdistan.
Da Irak efter folkeafstemningen og international fordømmelse sendte styrker ind i det kurdiske område, tog de blandt andet oliebyen Kirkuk.
De kurdere, som lod dette ske, er ifølge Barzani skyldige i højforræderi.
Goranbevægelsen, som er det største oppositionsparti, har krævet Barzanis afgang, efter at kurderne mistede territorium til Irak.