For Kassig var det et kald at hjælpe syrere

Peter Kassig, en amerikansk nødhjælpsarbejder, som jihadister fra Islamisk Stat hævder at have dræbt, havde det som et kald at hjælpe den syriske befolkning under borgerkrigen.

Den 26-årige tidligere soldat forsvandt den 1. oktober 2013, hvor han blev taget til fange af Islamisk Stat. Han havde været i regionen siden marts 2012, hvor han rejste til Libanon under en orlov fra sit universitet, oplyser hans familie på en Facebookside, der er oprettet for at gøre hans historie kendt.

Efter at have været øjenvidne til de lidelser, som krigen i Syrien har medført for en stor del af befolkningen, meddelte han i e-mails til familie og venner, at han ikke ville komme hjem foreløbig.

- Jeg har forsøgt at leve mit liv på en måde, som viser, hvad det er, jeg tror på, men sandheden er, at jeg i størstedelen af mit liv kun har søgt efter mit kald, og jeg har endnu ikke fundet det, skrev han og tilføjede:

- Her i landet, har jeg fundet mit kald.

Den unge amerikaner, der også var oplært i katastrofehjælp, tog til Tyrkiet og oprettede en nødhjælpsgruppe, oplyste hans far, Ed Kassig, på en video i sidste måned.

- Han hjalp med at oplære 150 civile, så de var i stand til at behandle krigens ofre. Hans organisation har sørget for mad, køkkenredskaber, tøj og medicin til dem, siger han i en appel til Islamisk Stat om at frigive hans søn.

I en e-mail til en ven i 2012 skrev Kassig om krigen og om sine håb for fremtiden.

- Hvordan kan jeg beskrive disse mure, der er hullet af kugler og blomsterne, der gror henover dem? skrev han med tilføjelsen:

- Krigen slutter aldrig, Den bevæger sig blot rundt. Tab og ødelæggelse i dette land fører til overlevelseskamp. Til beslutninger om at kæmpe videre og genopbygge. Jeg er ikke sikker, men jeg tror, at selv om det er skønt at lægge den sidste sten i et nyt hus, så er det endnu bedre at lægge den første sten igen, efter at det er blevet ødelagt.

Kassig, som konverterede til islam i sit fangenskab og tog navnet Abdul-Rahman, skrev i et udsmuglet brev til sin familie, at hans tro var intakt.

- Hvis jeg dør, så tror jeg, at I og jeg i det mindste kan søge trøst i visheden om, at jeg tog ud for at mildne lidelser og hjælpe dem, der var i nød.