Annonce
Udland

Formaninger er EU's svar på Israels plan om stor annektering

- Nej, jeg mener ikke, at vi skal begynde at true med et eller andet. Det vigtige er at sende et klart signal, siger Jeppe Kofod (S), som afviser sanktioner mod Israel. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danmark vil ikke have sanktioner mod Israel, som har planer om at annektere område på Vestbredden.

Den israelske koalitionsregerings plan om at annektere Jordandalen skal bremses med "alle diplomatiske værktøjer", lyder sammenfatningen fra EU's udenrigschef af et møde fredag. Disse værktøjer tæller ikke sanktioner.

Udenrigschef Josep Borrell siger desuden efter mødet mellem udenrigsministrene, at EU-landene skal undgå ensidige tiltag mod Israel.

Det er planen, at Israels koalitionsregering tages i ed søndag. I regeringsaftalen står, at hensigten om en annektering kan præsenteres fra 1. juli.

Før EU-mødet havde flere europæiske medier via diplomater erfaret, at en lille gruppe EU-lande ville presse Israel med en trussel om sanktioner. Frankrig skulle føre an med dette.

Den franske udenrigsminister talte på fredagens møde for "konsekvenser", hvis annekteringen blev gennemført, men accepterede et kompromis.

Ifølge en diplomat spillede Frankrig en mere "diskret" rolle - end en frembrusende med krav om sanktioner.

Som på et EU-ministermøde tidligere i år blokerede Ungarn og Østrig for en hård linje over for Israel.

Den danske regering afviser sanktioner klart.

- Nej, jeg mener ikke, at vi skal begynde at true med et eller andet. Det vigtige er at sende et klart signal, siger Jeppe Kofod (S).

Danmark tilhører en stor gruppe af EU-lande, som vil sende en utvetydig besked til Israel om, at folkeretten skal respekteres. Enkelte andre lande trækker mod en blødere linje og mindre kritik.

- Som en god ven af Israel, og som en, der tror på en tostatsløsning, og som altid har arbejdet for det, vil jeg kraftig advare mod idéer, der kan underminere den, siger Kofod.

Han byder den "israelske regering velkommen" og "glæder sig til et konstruktivt samarbejde".

- Hele fokus bør være at få fredsprocessen tilbage, så vi kan se en forhåbning, nogle forhandlinger og en fredsløsning i horisonten, siger Kofod.

Luxembourg har været mest åben om, at EU-linjen bør være mere konsekvent over for Israel.

Udenrigsminister Jean Asselborn ville efter mødet ikke tale om sanktioner.

Han ønsker dog fortsat, at EU anerkender en palæstinensisk stat. Det gør Sverige og lande i Østeuropa allerede. Men ikke EU.

Før fredagens møde sagde Asselborn, at Israels annektering skal sammenlignes med Ruslands annektering af Krim. Sidstnævnte har ført til flere omgange af sideløbende sanktioner fra EU.

- Jeg vil ikke lave nogen sammenligning. Jeg kan bare sige, at folkeretten er klar. Man må ikke annektere besatte områder, siger Kofod.

- Det er fundamentet, og det er forudsætningen for, at vi kan få en bæredygtig tostatsløsning. Så Israel kan leve i fred og sikkerhed, for det har de ret til, og så palæstinensere kan få deres stat, for det har de også ret til, siger Kofod.

Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, siger ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at han finder sammenligningen med Rusland upassende, da man har en dialog med Israel.

  • COVID-19: DENMARK: Foreign Minister informs Danes abroad
    - Nej, jeg mener ikke, at vi skal begynde at true med et eller andet. Det vigtige er at sende et klart signal, siger Jeppe Kofod (S), som afviser sanktioner mod Israel. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t