Annonce
Udland

Forsker: Hongkongs skæbne er i Trumps hænder efter ny lov

Med ny kinesisk sikkerhedslov skubbes der til en allerede hældende vogn i Hongkong, vurderer forsker.

Hongkongs status som globalt handelscentrum hænger i en tynd tråd - ikke mindst efter at Kinas Nationale Folkekongres onsdag har godkendt en omstridt sikkerhedslov for territoriet.

Det mener Clemens Stubbe Østergaard, der er seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet.

Med den nye sikkerhedslov risikerer Hongkong nemlig at miste sin unikke position - blandt andet over for USA, der er kritisk over for kinesisk indflydelse.

- Det ser skidt ud for Hongkongs eksistens som bro mellem det øvrige finansielle og økonomiske system og Kina, siger Clemens Stubbe Østergaard.

- Det har været ideelt for mange udenlandske virksomheder og banker at ligge i Hongkong. Hvis man ophæver den særstatus, vil mange af dem lige så godt kunne ligge i det velfungerende, fredelige og stabile Singapore eller Shanghai, tilføjer han.

Hongkong har det seneste år været plaget af voldsomme demonstrationer og uroligheder.

Det er ifølge Clemens Stubbe Østergaard allerede gået hårdt ud over Hongkongs tiltrækningskraft for udenlandske banker og virksomheder.

Med udsigten til en ny sikkerhedslov skubbes der ifølge forskeren til en allerede hældende vogn i Hongkong.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har allerede meddelt den amerikanske kongres, at Hongkong ikke længere er berettiget til den særbehandling, som territoriet har fået af USA siden 1997.

Hongkong nyder i dag blandt andet særbehandling i forbindelse med toldsatser, valutatransaktioner, visumregler og sanktionstiltag.

Det bliver dog USA's præsident, Donald Trump, der i sidste ende kan trække tæppet væk under Hongkong.

- Det er ganske vist Mike Pompeo, der har fremlagt værktøjerne, men i sidste ende bliver det jo Donald Trump, der afgør, hvordan værktøjerne skal bruges. Det bliver nok nervepirrende for Hongkongs befolkning at være vidne til, siger Clemens Stubbe Østergaard.

Spørgsmål: Vil det sige, at Hongkongs status som globalt finanscentrum ligger i Donald Trumps hænder?

- Ja, det tror jeg, man må sige.

De konkrete detaljer i den nye sikkerhedslov kendes endnu ikke. Det står dog klart, at loven blandt andet skal være middel mod separatistgrupper i Hongkong.

Den kan blandt andet også føre til, at kinesiske efterretningstjenester kan oprette kontorer i Hongkong.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen