Forsker: Masseanholdelser i Moskva er forsøg på at skræmme

Endnu en gang er der anholdt massevis af demonstranter i Moskva, som demonstrerer forud for lokalvalg i byen i september.

Lørdag har russiske politifolk anholdt 600 mennesker, som demonstrerede i centrum af Moskva for frie valg i Rusland. Det oplyser den uafhængige observatørgruppe OVD-info.

De mange anholdelser skal ses som myndighedernes forsøg på at skræmme demonstranterne. Det fortæller seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

- Myndighederne håber, at man ved at køre en lidt hård politik kan tage luften ud af demonstrationerne, siger Flemming Splidsboel.

Deltagerne fra oppositionen havde ikke fået tilladelse af myndighederne til at demonstrere i Moskvas bymidte, og politiet har gentagne gange advaret om, at det vil gribe ind mod den planlagte demonstration.

Lørdagens demonstration finder sted, en uge efter at politiet i Moskva anholdt næsten 1400 demonstranter ved en lignende protest.

Flemming Splidsboel Hansen fortæller, at myndighederne prøve at skræmme med forskellige metoder.

- Det gør man ved, at man kan optrappe på forskellig vis. Man tilbageholder demonstranter, man giver nogle af dem bank, siger han og fortæller, at russisk politi også har anholdt demonstranter, inden demonstrationerne begyndte.

Oppositionen protesterer mod udelukkelsen af flere kandidater ved det kommende valg til Moskvas byråd. Det er både oppositionsmedlemmer og uafhængige kandidater.

Oppositionen indkaldte til den første demonstration 14. juli. Det var umiddelbart efter, at den russiske valgkommission havde erklæret kandidaturerne ugyldige.

Flemming Splidsboel Hansen tvivler på, at demonstranterne lykkes med at få mange indrømmelser igennem.

- Måske har vi set toppen af demonstrationerne. Det ser ud som om, at når man arresterer et led, kommer der et nyt led.

- Men det er klart, at til sidst kan folk synes, at det er for surt, og at der ikke kommer andet ud af det, end at man får nogle bank og måske ender i fængsel, siger han.

Ifølge seniorforskeren kan protesterne dog også ses som en mere generel utilfredshed med styret og præsident Vladimir Putin.

- Det handler selvfølgelig også om, hvad der sker på landspolitisk plan. Det handler om modstand mod Kreml og modstand mod Ruslands præsident Putin, som 9. august kan fejre 20 års jubilæum.

- Han har trukket Rusland i en noget mere autoritær retning, og det er modstand mod det, det er modstand mod forudsigelighed og modstand mod korruption og nepotisme i det politiske system, siger Flemming Splidsboel Hansen.