Annonce
Udland

Forsker ser reel risiko for endegyldigt tab af territorie i Ukraine

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at Vestens støtte til Ukraine er dét, der kan give landet det skub, der sikrer, at det kan være "herre i eget hus". (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Minister og forskere er enige om, at fred i Ukraine har lange udsigter. De giver deres bud på krigens udfald.

Med et stigende antal dødsofre, mangel på ammunition, jævnlige droneangreb og et stærkt pres på de ukrainske styrker ved frontlinjen ser situationen dyster ud for Ukraine to år efter Ruslands invasion.

Og en ende på krigen er meget svær at se for sig. Sådan lyder det både fra flere forskere og Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V).

Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), vurderer, at en fredelig afslutning på krigen er urealistisk selv på meget langt sigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal nok vænne os til, at der stadig vil være kamphandlinger. Der vil være uro, og der vil være tab - både militære og civile.

- Mit udgangspunkt er nok, at der desværre vil være konflikt og kamphandlinger i mange år endnu, siger han.

En lignende melding kommer fra Kristian Søby Kristensen, der er leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Ifølge ham vil begge parter have en interesse i at lade krigen trække ud.

Seniorforsker Flemming Splidsboel ser et scenarie for sig, hvor krigen i Ukraine ender med, at Ukraine må afgive territorium til Rusland. (Arkivfoto). Foto: Rfe/RL/Serhii Nuzhnenko/Reuters

- For mig tyder det på, at Ukraine vil være i stand til at kunne opretholde en eller anden form for krigsindsats i hvert fald på kort sigt. Omvendt går det i øjeblikket bedre for Rusland på slagmarken, end det gør for Ukraine.

- Kort sagt har begge parter en stærkere interesse i at fortsætte krigen end at søge en fredsløsning, siger Kristian Søby Kristensen.

Også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har "meget svært ved at give et klart bud på", hvornår vi kan forvente en afslutning på krigen.

Men udfaldet af krigen hænger i høj grad sammen med, om Vesten fortsætter sin støtte til ukrainerne, påpeger Troels Lund Poulsen.

- Selv om situationen er fastlåst i øjeblikket i den østlige del af Ukraine, så er det ikke mindst vores indsats fra den vestlige verden og dermed også fra Europa, der kan være med til at give det meget markante skub i ryggen til Ukraine, der gør, at de kan blive herre i eget hus, siger ministeren.

Når eller hvis krigen en dag kommer til en slutning, er der ifølge Kristian Søby Kristensens analyse tre mulige udfald.

- Det ene er et ukrainsk kollaps, så vi får en mere eller mindre russisk-dikteret fred. Så er der det modsatte, hvor det alligevel viser sig at være for omkostningskrævende for Rusland at føre krig.

- Ellers er der en fortsættelse, hvor Ukraine med hjælp fra sine vestlige partnere kan etablere en forsvarslinje, som er stærk nok til, at ukrainerne kan være nogenlunde i sikkerhed, siger han.

Flemming Splidsboel har svært ved at forestille sig, at Rusland vil give køb på territorier, som landet har fået kontrol over i løbet af krigen.

Og det kan lede til, at ukrainerne må kaste håndklædet i ringen.

- Det er enormt svært for Rusland at afgive territorier. Det er det af politiske årsager, og fordi forfatningen forbyder det.

- Jeg ser snarere et scenarie for mig, hvor Ukraine, hvis det er presset helt i bund, siger: Nu kan vi ikke mere, nu er vi nødt til at afgive territorierne, lyder buddet fra Flemming Splidsboel.

Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022 og kontrollerer i dag knap 20 procent af Ukraines territorium. Dette omfatter Krimhalvøen, som blev annekteret af Rusland i 2014.

Også regionerne Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson i det østlige Ukraine, som Rusland i oktober 2022 hævdede at have annekteret, er helt eller delvist under russisk kontrol.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren i Ukraine
    Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at Vestens støtte til Ukraine er dét, der kan give landet det skub, der sikrer, at det kan være "herre i eget hus". (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • FILE PHOTO: Ukrainian serviceman walks next to a residential building heavily damaged by permanent Russian military strikes in the front line town of Avdiivka
    Seniorforsker Flemming Splidsboel ser et scenarie for sig, hvor krigen i Ukraine ender med, at Ukraine må afgive territorium til Rusland. (Arkivfoto). Foto: Rfe/RL/Serhii Nuzhnenko/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t