EU-Kommissionen lægger i budgetudspil op til at give blandt andre Danmark en stor ekstra regning.
Indbetalingerne til EU's næste langsigtede budget skal stige fra 1,0 procent af EU-landenes samlede bruttonationalindkomst til 1,11 procent efter den britiske exit.
Det foreslår EU-Kommissionen i sit udspil til rammen for budgettet, der skal gælde fra 2021 til 2027.
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fremlægger onsdag forslaget i en tale i Europa-Parlamentet.
- Det er et rimeligt og ansvarligt forslag, siger Juncker.
Med sit udspil lægger EU-Kommissionen op til at give blandt andet Danmark en stor ekstra regning.
Hvis udspillet ender med at blive vedtaget, vil det danske bidrag til EU's kasser stige med flere milliarder kroner om året.
Alt i alt lægger EU-Kommissionen op til et samlet budget på 1279 milliarder euro målt i løbende priser over den syvårige budgetperiode. Det er omkring 9550 milliarder kroner.
Trods den britiske exit er det mere end i den nuværende periode fra 2014 til 2020.
Her er budgettet på knap 1000 milliarder euro eller 7500 milliarder kroner.
Sådan en stigning er ikke, hvad Danmark ønsker.
Danmark vil have EU-budgettet skåret ned, når et stort land som Storbritannien forlader samarbejdet.
- Et mindre EU bør betyde et mindre budget, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter.
Danmark betaler i dag lidt under 2 procent af det samlede EU-budget.
Det er knap 20 milliarder kroner om året, hvilket svarer til Aarhus Kommunes budget.
Typisk vender omkring tre ud af fem kroner til EU tilbage til Danmark i form af støtteordninger.
I den næste budgetperiode skal der ifølge EU-udspillet skæres fem procent ned på både landbrugsstøtten og strukturfondene, der i dag sluger 75 procent af budgettet.
Til gengæld skal der bruges mere på at dæmme op for strømmen af migranter, på sikkerhed og forsvar, forskning og innovation, digital økonomi og unge.
Der skal også bruges penge på at støtte reformer i eurolandene, støtte investeringer under kriser og hjælp til lande, der vil med i euroen.
For at få det hele til at hænge sammen foreslår EU-Kommissionen nye indtægter til EU-budgettet.
Her mener kommissionen, at 20 procent af indtægterne fra handel med CO2-kvoter skal gå til EU-budgettet.
EU skal også have en bid af selskabsskatterne i medlemslandene, mener kommissionen.
Samtidig foreslår den en afgift på al plastikemballage, der ikke bliver genbrugt. Afgiften bør være 0,8 euro per kilo. Det er omkring seks kroner.
Den slags nye indtægter kan udgøre 12 procent af det samlede EU-budget og være med til at finansiere de nye indsatser, lyder det.
Jean-Claude Juncker opfordrer EU-landene og Europa-Parlamentet til at arbejde hurtigt og vedtage det nye budget inden valget til parlamentet om et år.
Finansminister Kristian Jensen (V) forventer dog, at forhandlingerne først bliver færdige i sommeren 2020.
EU's næste langtidsbudget skal gælde fra 1. januar 2021. Det udløber 31. december 2027.
-
- Det er et rimeligt og ansvarligt forslag, siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om udspillet til det nye langtidsbudget. Foto: Scanpix/Emmanuel Dunand
