Annonce
Udland

Frankrig vil straffe demonstranter iført masker hårdere

Ifølge den franske premierminister, Édouard Philippe, vil regeringen indføre en ny lov, der straffer uautoriserede demonstrationer hårdere. Foto: Pool/Reuters

Efter ugevis med protester fra "De Gule Veste" i Frankrig indfører regeringen nu en ny lov om demonstrationer.

Den franske regering vil slå hårdere ned på uautoriserede demonstrationer i landet. Det sker i et forsøg på at afslutte uger med voldelige protester fra bevægelsen "De Gule Veste".

Det siger Frankrigs premierminister, Édouard Philippe, i et interview med den franske tv-kanal TF1 mandag.

Efter syv uger med ugentlige sammenstød mellem demonstranter og politi i Paris og andre franske byer siger premierministeren mandag, at regeringen vil indføre en ny lov mod voldelige demonstrationer.

Regeringen vil indføre "en ny lov, der straffer de, som ikke respekterer kravene til at arrangere protester, de, der deltager i uautoriserede demonstrationer, og de, der ankommer til demonstrationer iført masker for ansigtet".

Édouard Philippe siger videre, at regeringen også har planer om at forbyde "uromagere" fra at deltage i demonstrationer. Ministeren sammenligner det med hooligans, der er blevet bandlyst fra fodboldstadioner.

Og i fremtiden, siger premierministeren, vil ansvaret for at betale for materielle skader på ejendomme og forretninger ligge hos uromagerne og ikke skatteborgerne.

Protesterne i Frankrig begyndte fredelige i midten af november, men har siden udviklet sig voldeligt.

Mange af demonstranterne fra "De Gule Veste" kræver, at præsident Emmanuel Macron går af - et krav, der er blevet afvist af regeringen, som anser det som udemokratisk.

Lørdag angreb en mindre gruppe demonstranter fra "De Gule Veste" det franske ministerium for parlamentariske anliggender i Paris. Demonstranterne brugte en gaffeltruck til at bryde ministeriets fordør op. Herfra brød de ind i ministeriets baggård, hvor de smadrede talrige vinduer.

Samtidig blev ministeriets medarbejdere evakueret af vagter. Herunder talsmanden for den franske regering, Benjamin Griveaux.

Det var første gang siden 1999, at en regeringsbygning i landet blev angrebet.

Under en anden hændelse, der forårsagede chok, blev en tidligere professionel bokser fanget på kamera i færd med at banke politibetjente.

- De, der tvivler på vores institutioner, får ikke lov til at få det sidste ord, siger Édouard Philippe.

Samtidig fortæller han, at regeringen vil indsætte 80.000 sikkerhedsstyrker på tværs af landet under den næste runde af demonstrationer, der er planlagt til lørdag.

Demonstrationerne begyndte for knap to måneder siden som en protest mod høje leveomkostninger, men har siden taget form af en mere generel utilfredshed med præsident Macron.

  • French Prime Minister Edouard Philippe poses at the French TV channel TF1 studios as he makes
    Ifølge den franske premierminister, Édouard Philippe, vil regeringen indføre en ny lov, der straffer uautoriserede demonstrationer hårdere. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser