Fransk valg sætter Macrons styrke på prøve

Han er i princippet chef for hele Frankrig.

Men Emmanuel Macron får svært ved at bruge sin sejr ved præsidentvalget i maj til noget, hvis ikke hans parti sikrer sig et flertal ved valget til den franske nationalforsamling.

Bliver udfaldet et absolut flertal til Macron og La République en Marche (LREM), giver det spillerum til at gennemføre de markante reformer, præsidenten ønsker.

Sker det ikke, kan præsidenten blive tvunget til at skulle holde sig gode venner med vidt forskellige partier.

Han kan endda blive nødt til at afsætte sin premierminister, der skal godkendes af et flertal i Nationalforsamlingen.

Umiddelbart tyder det dog på, at Macron og hans kandidater i de 577 valgkredse vil høste så mange stemmer, at der kommer til at stå LREM på flertallet af sæder i landets nationalforsamling efter valget.

Hverken Socialisterne eller Republikanerne, de to traditionelt største partier i Frankrig, er nemlig for alvor kommet sig over nederlaget ved præsidentvalget.

Men Frankrigs indviklede valgsystem - og en generel skepsis for meningsmålinger - gør, at iagttagere er varsomme med at spå om det nøjagtige udfald.

Ifølge Henrik Prebensen, lektor i fransk ved Københavns Universitet, er Macrons muligheder dog gode, selv hvis LREM ikke skulle klare sig så godt, som målingerne spår.

- I så fald vil han skulle finde nogle samarbejdsvillige partier og indgå kompromiser med dem. Det er i høj grad muligt, men spørgsmålet er, om Macron selv vil være tilfreds, hvis han skal bøje sig, mener lektoren.

Sikkert er det, at Macron er meget bevidst om vigtigheden af parlamentsvalget.

Allerede da han sikrede sig nøglerne til Élysée-palæet, påpegede han behovet for et "stærkt flertal" i Nationalforsamlingen. Det skal blandt andet bruges til at gennemføre reformer af arbejdsmarkedet, lette selskabsskatten og skære i de offentlige udgifter.